Der var tilsyneladende frit valg mellem konklusionerne i Folkeskolen i sidste uge: »Test korrumperer lærerne« hed en overskrift. »Giv os flere og bedre test« hed en anden.

Tilsyneladende uforenelige modsætninger! Men når man læser de to artikler i sammenhæng, giver de god mening. Den første var et interview med den amerikanske uddannelsesforsker David Berliner, som har dokumenteret, hvordan USA's obligatoriske, nationale test får børnene til at holde op med at være elever for lærerne. De bliver i stedet til testresultater! Til Folkeskolen fortalte professor Berliner, hvordan han har hørt en konsulent vejlede amerikanske lærere: »Ignorer de overbegavede og spild ikke tid på de dummeste. Koncentrer jer om dem, der ligger på vippen, for det er dem, I kan løfte op til at bestå«.

Det er nationale test i yderste konsekvens.

Under den anden overskrift, »Giv os flere og bedre test«, kunne man læse en reportage fra den danske pædagogiske tænketank Sophias konference om test, hvor tænketankens leder, Per Kjeldsen, viste, at af de 23 underpunkter, som skolelovens formålsparagraf kan deles op i, måler de nationale test kun ét, kundskaber, og delvist et andet, nemlig færdigheder. Formålets øvrige 21 underpunktet testes ikke.

Det er hverdagskonsekvensen af obligatoriske, nationale test.

Og i modsætning til de pædagogiske test fra Dansk Psykologisk Forlag - som skolerne hvert år køber for cirka 25 millioner kroner - er de nationale test ikke diagnostiske. Lærere tester selvfølgelig for at finde ud af, hvor og hvordan eleverne gør fremskridt, og hvor de ikke gør det. Men de nationale test peger ikke på didaktiske muligheder. De viser ikke læreren noget om, hvor og hvordan hun bør sætte ind.

Desværre var undervisningsminister Bertel Haarder ikke med på Sophias konference, så der kom ikke en dialog om, hvad der kan gøres ved det. Så mens de nationale test er lagt i respirator, fordi eksperter har vist, at de ikke fungerer, vælger ministeren den jubeloptimistiske udenomssnak: »Forskerne har sagt god for selve testmetoden, men anbefaler justeringer og ændringer af testopgavernes indhold«, skriver Bertel Haarder i Politiken den 1. maj. »Jeg har lyttet til forskernes råd, og 2008 bliver nu brugt til at forbedre opgaverne«, lyder forklaringen under overskriften »Bedre nationale test på vej«.

De nationale test, som foreløbig har kostet 100 millioner, bliver bedre. Bedre til nationale sammenligninger. Bedre til at placere eleverne ind på en skala.

Det, der for alvor er behov for, er der stadig ikke udsigt til: Flere og bedre pædagogiske test. Test, som lærerne kan bruge til at gøre den enkelte elevs læring bedre, test, der kan bruges til at gøre undervisningen bedre - for alle.

-th