Anmeldelse
Konfirmation
Skoleavisen.com
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forår betyder konfirmation, og konfirmation betyder bekræftelse af den kristne dåb - og så alt det andet, som følger med, når de unge skal ud at prøve kræfter med livet for første gang. For at markere dette har dagbladet metroXpress og Turbine Forlaget, der i fællesskab udgiver skoleavisen.com, netop udgivet en ny temaavis til folkeskolen om konfirmation, der er meget velegnet til undervisning. Skoleavisen indeholder ikke annoncer og består af 100 procent nyskrevet redaktionelt stof. Svære ord og begreber er forklaret, hvilket gør læsningen let og ukompliceret. Opgavebokse giver oplæg til diskussion i klassen, og avisen kan anvendes i forskellige fag, dog er denne udgave nok mest egnet for kristendomskundskab og klassens tid. Skoleavisen er produceret som et aktuelt og billigt supplement til traditionelle undervisningsbøger, da det er trykt på avispapir. Dog ved jeg ikke, hvor lækkert og indbydende materialet bliver, når det er trykt på denne måde, og kan det genbruges til andre år? Og de mange forskellige artikler stritter ud i alle retninger, hvilket kræver systematik og overblik for den lærer, der skal styre en undervisningslektion med denne avis. Måske vil avisen derfor være mere kærkommen som en gave fra sognepræsten ved konfirmationsforberedelsen, som kan give anledning til almene drøftelser om konfirmation, kristendom, fest og traditioner, at vokse til, livets mangfoldighed, tro og en masse andet.