Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Udstyret med en receptlignende huskeseddel fra kone og børn befandt jeg mig i mit private helvede, parfumeafdelingen i Kastrup Lufthavn. Det er en krævende opgave at finde frem til de ønskede varer, og på vejen frem bliver man let oversprøjtet med allehånde kemiske artikler, beregnet på at markere territorium og tiltrække partnere. Et af problemerne er dette, at man ikke alene skal kende varens navn, man skal vide, hvem der har fremstillet den. Mit personlige kendskab til dherrer Gucci (hvis det er en mand), Karl Lagerfeld (som vist er det) og til fru Elisabeth Arden (hvis hun er eller var »frue«) er stærkt begrænset.
Forleden styrtdykkede en meget tjekket, ja jeg fristes til at lufte glosen »chik« kvindelig sælger og stillede mig over for valget Beautiful eller Nothing. »Vil De dufte?« spurgte hun. »Nej tak, svarede jeg, hvis jeg skal noget, så skal jeg lugte!« »Nej, nu må De undskylde, når noget har en behagelig duft, dufter man til det, når det har en ubehagelig lugt, lugter man til det«.
Sådan er forholdene blevet på parfumedansk, og det breder sig. Selv min svigermor dufter til nybagt brød. Personlig nyder jeg lugten eller duften, men når jeg snuser efter, lugter jeg til brødet. Jeg lugter eksempelvis til den behagelige duft af fresia. Alt andet er brud på korrektheden.
Senere forsøgte parfumesælgersken at forbedre mit fransk. Hun forklarede mig forskellen på eau de toilette og eau de cologne, hvad der ikke faldt hende helt let, og hun korrigerede min udtale af eau. Jeg sagde o, hun sagde ø. »Det er jo fransk!« Jeg overgav mig hovedrystende, men stift smilende og svarede: »Ja, selvfølgelig, ligesom det hedder Cointreau med ø!« Så fandt vi hinanden på et forkert grundlag, men det var nu det, der kunne genoprette harmonien. Men kun for en kort stund. Hun spurgte mig nemlig: »Er der ellers noget, De vil bede om?«
Bede om! Det hedder have, købe, ønske, kunne tænke Dem og så videre, bare ikke bede om. Så er vi sendt tilbage til de misforståede forsøg på at lære børn, at de ikke må sige have eller få, men altid skal sige bede om. Må jeg bede om, at man ikke skal dufte til noget, selv om det lugter godt.