Det ser ud til, at Niels Christian Sauer (Folkeskolen nummer 11) på et tidspunkt har taget et kursus i retorik. Han benytter i hvert fald det klassiske debattrick med at tillægge sin opponent synspunkter, opponenten aldrig har givet udtryk for. At KL ikke finder det svenske Skolverkets rapporter om Håbo-skolerne tankevækkende, eller at KL ikke er i stand til at forestille sig andre udviklingsveje end den fleksible skole, erindrer jeg ikke, at hverken Bjørn Dahl eller undertegnede nogensinde har givet udtryk for.

Håbo-skolernes resultater er faktisk overordentligt tankevækkende. Eleverne trives, og der er et godt arbejdsmiljø. De klarer sig godt i svensk, engelsk og matematik, men ikke godt nok i de øvrige fag. Der skal mere styr på specialundervisningen. Det er hovedkonklusionerne på en svensk udgave af den fleksible skole. Det er faktisk en væsentligt bedre »karaktergivning«, end det danske skolevæsen ofte får i diverse internationale undersøgelser. Dan­ske elever trives, men klarer sig mindre godt i dansk, engelsk og matematik, end man kunne forvente. Og der skal også mere styr på elevernes udbytte af specialundervisningen i Danmark.

Dermed ikke være sagt, at vi i Danmark nødvendigvis skal kopiere Håbo-skolerne. Når KL plæderer for den fleksible og den rummelige skole, så er det ikke, fordi vi i vores lønkammer har udtænkt banebrydende nye visioner for den danske folkeskole. Det er måske noget af en tilståelse, men KL har faktisk aldrig opfundet den dybe tallerken. Vores arbejdsmetode er såmænd blot den at vide­re­formidle gode eksempler, som vi har set i funktion på danske folkeskoler rundt omkring i landet.