11 måneder tog det, men nu er det endelig lykkedes at få en aftale på plads om de arbejds- og lønforhold, som ledere og vejledere med lærerbaggrund skal have på de nye Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (UU-centre).

»Det var i sidste øjeblik«, siger formand for DLFs faglige udvalg Lotte Lange.

»Forhandlingerne begyndte i april 2003, og var KL og Lærernes Centralorganisation (LC) ikke blevet enige nu, havde næste skridt været en blokade. Det ville være nødvendigt for at vise, at vi stod bag kravene«.

I sidste omgang var det ledernes løn, der skilte vandene. KL ønskede et grundlønsniveau, så ledere på centre med op til ni heltidsansatte skulle have løntrin 43 plus 5.000 kroner.

»Det ville omfatte omkring halvdelen af lederne, hvilket set fra vores synspunkt var helt urimeligt. Nu er vi endt med, at kun en eller to ledere kommer i denne gruppe. Resten placeres højere«, siger Lotte Lange.

»Af de 30 ledere med lærerbaggrund, som indtil nu er ansat, er de fleste, så vidt vi erfarer, desuden blevet placeret på løntrin 47 eller over. Der kan opstå et problem for kommende nye ledere, men set i forhold til, hvad der er blevet fremlagt undervejs, er resultatet acceptabelt«.

Uffe Tvende Hansen, formand for Tandhjulsforeningen, der organiserer skole­vejledere, kender ikke protokollatet i detaljer, men ifølge ham er ledernes indplacering ganske hæderlig, især når man sammenligner med, hvad der er aftalt til skoleledere.

En anden knast har været KLs ønske om, at deltidsansatte vejledere skulle søge om nedsat tid i folkeskolen. Det ville have udhulet vejledernes jobsikkerhed, fordi de i en situation, hvor vejlederjobbet forsvinder, ikke har nogen garanti for at vende tilbage til et lærerjob på fuld tid. Vejledere på deltid ville heller ikke få fuld betaling for overtid. Protokollatet opretholder den såkaldte kombinationsaftale, der betyder, at vejledere kan udlånes fra det folkeskolevæsen, hvor de er ansat. Dermed bevarer de deres ansættelsesforhold.

Strid om funktionsløn

Ifølge DLF-konsulent Lars Jørgensen, der har været med til at forhandle aftalen, er et af de vigtige elementer, at der er garanti for funktionsløn.

»De centrale parter er enige om, at der skal gives noget lokalt, og selvom der ikke er sat beløb på, ligger der et signal i formuleringen om, at der skal gives noget«, siger Lars Jørgensen.

Et af de tre medlemmer af hovedstyrelsen, der stemte imod protokollatet, er Per Sand. Han er ikke tilfreds med denne del af aftalen.

»Når størrelsen på beløbet ikke ligger fast, kan det i teorien blive 100 kroner et sted og 10.000 kroner et andet. Det er uheldigt. Det samme er det, at indplaceringen af lederne på tre niveauer gør det umuligt at forhandle midtergruppen op over løntrin 47. På den måde lægger man helt urimeligt låg på forhandlingsmulighederne«, siger han.

Nok så vigtigt er det for Per Sand, at protokollatet indeholder Ny Løn.

»Når hovedstyrelsen samme dag skal diskutere lønsystemet i folkeskolen, er det et dårligt signal at godkende et protokollat, der bygger videre på Ny Løn. Man lægger et forkert spor«.

Hertil siger Lotte Lange:

»Vi har i øjeblikket en rammeaftale om Ny Løn. Får vi forhandlet en anden aftale hjem, er der tale om et andet grundlag, og så skal protokollatet genforhandles. Det er vildt at ville lade aftalen falde på det grundlag«.

Et usikkert element i protokollatet er, om centerledere, der i dag hører til den lukkede gruppe af tjenestemænd, kan blive her. I første omgang bliver de ansat som kommunale tjenestemænd, men LC og KL er enige om at rette henvendelse til Finansministeriets personalestyrelse om, at lederne skal have deres gamle placering igen.

»Det er der en vis grund til at tro vil lykkes«, siger Lotte Lange.

»Det er meget uklart, hvad resultatet bliver på dette felt«, siger Per Sand.

De to øvrige modstandere i hovedstyrelsen er Peter Hess-Nielsen og Tina Taar­sted.

folkeskolen@dlf.org