Eleverne skal simpelthen lære mere i skolen! Så kort opsummerer undervisningsminister Ulla Tørnæs sine ambitioner med det, hun kalder 'styrket faglighed'. I regeringsprogrammet hedder det, at man vil 'stramme og præcisere de faglige krav, der skal være opfyldt i alle fag på hvert klassetrin'. Det skal blandt andet ske gennem udarbejdelse af mere bindende læseplaner, og der skal udvikles testmaterialer, så undervisningen kan kontrolleres.

Ambitionen om at lære mere er god nok. Men det er, som om projektet er vendt på hovedet, og de skadelige bivirkninger kan blive voldsomme.

Prøve- og testmaterialer kan være til stor nytte, når lærere skal finde ud af, hvordan undervisningen skrider frem. Når man vil diagnosticere svagheder i læseundervisningen, er det for eksempel vigtigt og nødvendigt med pålidelige evalueringsværktøjer. Men en test, der kun kan kontrollere, om elever husker bestemte facts på bestemte tidspunkter, er ikke et pædagogisk hjælpemiddel. Det er et sorteringsredskab.

Kombinerer man den type test med læseplaner og regler om centrale kundskabs- og færdighedsområder, der mere og mere ligner politiske manualer, så kan virkningen blive den stik modsatte af ministerens erklærede hensigt - for en stor gruppe elever. Og når regeringen samtidig svinger den økonomiske pisk over kommunerne, er resultatet forudsigeligt. Det vil give en ringere skole. Mange steder vil der ikke være sammenhæng mellem undervisningsministerens ambitioner og de lokale muligheder for at skabe de nødvendige rammer.

Så i stedet for at fifle med sproglige og politiske opstramninger bør ministeren og partierne bag folkeskoleloven forsøge at tænke det faglige, det sociale og det pædagogiske sammen til en helhed. I stedet for ordkrig om styrket faglighed er der brug for en dialog med skolen om de praktiske og pædagogiske muligheder. Og dialogen kunne passende tage afsæt i to M'er og tre K'er: mål og muligheder. Og kendskab, kundskaber og kompetencer!

Lysten driver værket - et langt stykke ad vejen. Men det er ikke nok. De opstillede mål skal passe til de reelle muligheder. Eller omvendt. Lærerne skal i praksis have mulighed for give eleverne kendskab til fundamentale faglige og sociale færdigheder. Ud fra det må skolens regler og rammer fastlægges.

Gennem vedholdenhed og fordybelse skal eleverne kunne arbejde sig fra kendskab til kundskaber. De tilegner sig kun viden ved at bruge de kundskaber, de får. Og hvis skolen ikke samtidig giver dem mulighed for at udvikle almene og personlige kompetencer, så er det fuldkommen ligegyldigt, hvor mange point de scorer i en test. Faglig dygtighed udspringer af nysgerrighed, eksperimenter, problemløsning og træning. Brugbar faglig viden udvikles kun, hvis de lærende samtidig får lov til at udvikle deres kompetencer i fagligt samarbejde og i fælles konflikt- og problemløsninger.

Hvis politikerne nægter at tale om sammenhæng mellem mål og muligheder, bliver vedtagelser om større faglighed til tomme proklamationer, som ikke løfter kvaliteten.

-th

Begynd med to M'er og tre K'er