Bach.scient.pol. og stud.hist. Maja Aasted løber åbne døre ind,når hun i sit svar til mig i sidste nummer af Folkeskolenbelærer mig om nødvendigheden af, at DLF accepterer udefrakommende kritik. Jeg er tilmed enig i den del af Maja Aasteds kritik, der går på, at den overenskomst, som Danmarks Lærerforenings nuværende ledelse har været med til at skaffe medlemmerne på halsen, prioriterer lønnen over arbejdsvilkårene. Uden overbevisende virkning, må man desværre sige. Endvidere er jeg enig i, at lærerne skal satse på en videreudvikling af deres '... kompetence, professionalisme og etik'. Men det skal de gøre for at berige deres eget lærerliv, ikke for at '... skabe den respekt og anerkendelse hos landets borgmestre og alle andre, der skal sikre lærerne både mere i løn og bedre arbejdsvilkår', som Maja Aasted siger. Kommunernes budgetbisser har blikket urokkeligt fæstnet på bundlinjen. I øresneglen har de Kommunernes Landsforenings regnedrenge, finansministeren og OECD's administratorer, og de anser ethvert argument, der vil forøge produktionsomkostningerne i verdens dyreste folkeskole, for noget sentimentalt pladder.

Derfor har lærerne ikke brug for en fagforening, der gør haneben til det pædagogiske parnas og medvirker til at forøge arbejdsbyrden med op til en halv snes procent, heller ikke selv om det sker i professionsudviklingens hellige navn. Og derfor vil det være meget uklogt af Danmarks Lærerforening at følge Maja Aasteds råd om at lade den krukke gå endnu længere til vands. Hun har tydeligvis ikke opdaget, at den allerede er kommet hankeløs hjem.

Det mest foruroligende er dog i grunden, at Maja Aasteds speciale er baseret på samtaler med syv medlemmer af hovedstyrelsen.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse