For nogen tid siden tronede en lærer frem på tv og fortalte om, hvorfor hun efter fem måneders ansættelse i folkeskolen gav op.

Og i 'Alt for Damerne' skal vi endnu en gang være vidne til hendes rædsomme oplevelser i sin laaaaange karriere.

Hendes udsagn skal ikke stå uimodsagte, derfor dette:

Hvis hun efter så få måneders ansættelse vælger at give op, er hun efter min bedste overbevisning en tøse-tøs og måske i bund og grund ikke kvalificeret til jobbet.

Helt ærligt, fem måneder - det er ingen tid i et nyt job og slet ingen tid til at generalisere og kritisere alt og alle i skolen.

Jeg kan ikke tage hende alvorligt, hvorfor listede hun ikke bare ud af skolen?

Der er naturligvis også en tanke, der slår mig, når man kan læse: 'I hendes klasser var det ofte kun få elever, der decideret ødelagde undervisningen. Resten var bare dødurolige og ukoncentrerede'.

Kunne det tænkes, at hendes undervisning var for kedelig - uengagerende, og at hun helt glemte folkeskoleloven?

Det lyder mærkeligt, at alle elever enten ødelagde undervisningen eller var urolige.

Noget tyder på, at hun har glemt sin seminarielærdom og fokuseret ensidigt på mål og vurderinger og glemt alt om læringsforudsætninger, rammefaktorer, læreproces og indhold.

Det er iøjnefaldende, så lidt forberedt hun har været på, at skolen er et sted fyldt af mennesker, store og små, med de glæder og sorger, det giver.

Hvis hun virkelig har været ude for massive problemer med sine elever, så mangler jeg fuldstændig en redegørelse for, hvad hun har gjort for at søge at løse problemerne. Det ser ud, som om hun har bragt sig selv i en skyttegravskrig i stedet for at søge problemerne løst i lærerteamet, at inddrage skolens ledelse, at inddrage skolebestyrelsen, at kontakte sin fagforening, at samarbejde med forældrekredsen, for som hun siger: 'som lærer har man ansvaret for at inddrage forældrene et langt stykke hen ad vejen'.

Nej, skolens opgave skal i alle forhold løses i et samarbejde med forældrene.

Det er de naturlige handlemuligheder, man har som lærer, og i andre virksomheder end folkeskolen er der da også løsningsmuligheder på problemer.

Jeg er 44 år, forhåbentlig færdiguddannet lærer til sommer, sideløbende med studiet er jeg timelærer på en lokal skole og lærer på en billedskole.

Jeg har altid beskæftiget mig med mennesker - store og små - med de glæder og skuffelser, det naturligt giver.

Helle Svensson

Roslev

Forkortet af redaktionen