Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når vi som børn kunne være bange i tordenvejr, så beroligede de voksne med, at man kunne tælle sig frem til, hvor langt der var til centrum for uvejret. Først så vi lynet, så talte vi sekunder, til skraldet kom.
Puha, godt det ikke var værst hos os! Vi behøvede ikke at være så bange. Men det er slemt, når lyn og skrald kommer samtidigt. Det gør det mange steder i landet i øjeblikket. Det er ikke kun i Esbjerg, de oplever det sådan. Det rumler.
Vores medlemmer er trængt. Kommunerne forsøger mange steder at presse alt det, de kan, ud af lærerne, lederne og børnehaveklasselederne.
Arbejdstidsaftalen dæmmer ikke i tilstrækkelig grad op for urimelig udnyttelse, og for mange kommuner tænker alt for kortsigtet. Der er ikke meget harmoni i forhold til bekymringen for fastholdelse og rekruttering af fremtidig arbejdskraft.
Man skal ikke stille sig i ly under et træ i tordenvejr. Det skal vi heller ikke gøre i Danmarks Lærerforening. Vi skal erkende, at en arbejdstidsaftale, der ikke sikrer vores medlemmer mod udnyttelse, ikke er god nok, hvis skolen skal blomstre, og medarbejderne skal have noget at give af. Det må både arbejdsgiverne og vi selv indse.
Det er risikabelt at have alt for mange 'kolde lyn' liggende.
Astrid Schjødt Pedersen
medlem af DLF's hovedstyrelse