Debat

Choktal

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idenne tid er vi en del overenskomstansatte, der går og venter på pensionsoversigten fra Lærernes Pension. Det kunne jo være, at der var sket et mirakel, så vores pension er ved at nå op i nærheden af tjenestemandspensionen. Det kunne jo være sjovt at kunne gå på pension som 60-årig ligesom tjenestemændene. Til den tid har jeg dog været ansat 31 år i folkeskolen.

Åbner håbefuldt kuverten og opdager, at som 60-årig vil jeg oppebære en årlig pension på 53.757 kroner. Synker spyttet og retter blikket mod de 65 år, hvor den årlige udbetaling er 81.639 kroner. Tallene synes meget små, og ser jeg efter i tjenestepensionsoversigten, er tallene henholdsvis 140.000 kroner og 170.000 kroner.

Jeg var med, lige fra Lærernes Pension startede med en indbetaling på 12 procent, men jeg synes ikke, at det skulle berettige til denne store forskel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hovedstyrelsen fortæller i Folkeskolen nummer 47/2000, at de vil arbejde på at få ATP-bidraget (Arbejdsmarkedets Tillægspension) forhøjet. Er det meningen, at det skal forhøjes fra 32 kroner til 37 kroner per måned? Det hjælper nok ikke gevaldigt på min pension. Nej, der skal meget mere drastiske skridt til.

Forhøj pensionsbidraget med et par procent for os, der var med fra starten. Eller lad os stige et par løntrin, så vi selv kan spare op. Der kunne også indbetales et engangsbeløb. Man kunne også lade undervisningstillægget på 24 kroner gælde for alle overenskomstansatte. Mulighederne er mange, bare ikke hovedstyrelsen lader det blive ved en forhøjelse af ATP-bidraget!

Michael Larsen

Odense