Hvis De Olympiske Lege havde optaget disciplinen demokra-tikamp på listen over konkurrencer, ville danske elever have fået guld- og bronzemedaljer. Det kunne en stolt Team-Denmark-leder, Margrethe Vestager, i torsdags fortælle pressen. Men hendes ord lød selvsagt lidt anderledes.

'I den danske folkeskole arbejdes der meget med at udvikle elevernes demokratiske kompetencer. For første gang har vi nu dokumentation for, at eleverne får et endog meget stort udbytte af deres undervisning, og det er naturligvis glædeligt. Den store viden blandt eleverne er en vigtig del af fundamentet for, at Danmark kan fastholde demokratiet som en naturlig styreform', sagde undervisningsministeren.

Rent bortset fra det groteske i, at landes skolevæsener nu også rates i demokrati, så indeholder den nye internationale undersøgelse både positive og tankevækkende oplysninger. Den rejser også spørgsmål, og nogle af konkurrencens mellemtider kan bekymre en del.

Men først nogle ord om folkeskolen mål:

'Forældre, det offentlige og erhvervslivet kan ikke forlange, at skolen skal være bedre end den kultur, som den får sit indhold og sine opgaver fra. Samfundet har den skole, det fortjener', sagde filosoffen K.E. Løgstrup i 1981 i en forelæsning. Han mindede om, at folkeskolens formål er dannelse, ikke uddannelse. 'Skolen skal give tilværelsesoplysning'.

En sådan konklusion er der også belæg for i dag, og undersøgelsens tal peger i den rigtige retning. Folkeskolen skal 'forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre', står der i skolelovens første paragraf. Og 'skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati'.

Den internationale undersøgelse viser, at der sker et solidt ryk i danske elevers viden fra 8. til 9. klasse. Det gør en forskel at have samfundsfag det sidste år. Undersøgelsen viser, at de unge har solide demokratiske holdninger. Det er vel det mest positive overhovedet.

De vil gerne stemme ved valgene. Men samtidig tager de åbenbart de demokratiske rettigheder som selvfølgeligheder. Demokrati er noget, der er, mener de. Demokrati er noget, man har folk til at klare. Det er ikke noget, man behøver at engagere sig i - og slet ikke noget, man skal kæmpe for. Den viden må hele samfundet forholde sig til - både politikere, forældre, lærere og medieansvarlige. For demokrati lever kun ved at blive brugt og udviklet. Hele tiden.

Undersøgelsen sætter også et udråbs- eller spørgsmålstegn ved sig selv - så at sige. Vi ved nu, hvordan deltagerne svarer på spørgsmål, når de konkurrerer og på tid. Men vi ved ikke, hvordan deres svar ville være, hvis eleverne arbejdede sammen og uden en fast tidsramme.

Og vi ved ikke, hvad der giver den bedste kvalitet. For eleverne. For samfundet. Og for demokratiet. Den viden kan ikke rates!

-th

Læs side 4-9

Demokrati, det er noget, man har folk til