Anni Herfort. Du har sagt til Århus Stiftstidende: 'Argumentet om, at et regeringsindgreb ville være bedre, er det samme som at sige, at vi hellere vil have nogle andre til at beslutte for os'.

Vi ønsker ikke, at andre skal tage beslutningerne for os. Men siger vi ja til overenskomstresultatet, tager vi samtidig selv ansvaret for den kvalitetsforringelse, som politikerne og Kommunernes Landsforening forsøger at presse igennem i folkeskolen. Det ansvar kan vi ikke have siddende på os. Hvis vi stemmer resultatet ned, og der bliver regeringsindgreb, bliver kvalitetsforringelserne alene politikernes ansvar.

Kvalitetsforringelser kan vi ikke undgå med det foreliggende overenskomstresultat. Se nedenstående udregninger på forholdet mellem antallet af lektioner og forberedelsestid per lektion:

På vores skole har vi en vicer. Han underviser cirka ti lektioner om ugen. Til hver lektion får han betroet 60 minutter til at forberede sig.

Jeg har klasselæreropgaver og er tillidsrepræsentant, derfor underviser jeg 21 lektioner om ugen. Jeg får betroet 29 minutter forberedelse per lektion.

Vi har en ung nyuddannet kollega. Hun har ikke andre opgaver end undervisning. Hun har 28 lektioner om ugen og vil få betroet cirka to et halvt minuts forberedelse per lektion.

Den beregnede tid til forberedelse er naturligvis under forudsætning af, at ingen forældre ringer og forstyrrer os, for det skal de jo gøre i den betroede tid og ikke i 70-timers-puljen, som det er nu.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at ikke alle har lige gode muligheder for at lave en kvalificeret undervisning!

Du vil måske indvende, at vi vil få tid til fælles forberedelse. Ja, men der er ingen garanti for, at vi får mere end 50 timer årligt, og det giver ikke mere individuel forberedelse. Du vil måske også indvende, at man får en økonomisk kompensation på 77 kroner per lektion ud over 25 ugentlige. Men det giver jo heller ikke mere tid til individuel forberedelse. For 77 kroner vil jeg kunne få cirka den forberedelsestid, jeg har brug for til en lektion, og det vil jeg foretrække.

Men det kræver, at vi bytter penge om til tid og ikke tid om til penge.

Fie Møller

tillidsrepræsentant på Bauneskolen, Midtdjurs Kommune

Svar

Der er forskel på at tage ansvaret for egne forhandlinger og ansvaret for de kvalitetsforringelser i folkeskolen, som politikerne måtte beslutte. Allerede i dag med den nuværende aftale er det muligt for de enkelte kommunalbestyrelser at vedtage besparelser og kvalitetsforringelser i folkeskolen. Og det er ikke vores ansvar, uanset hvilken arbejdstidsaftale vi måtte have.

Jeg er heller ikke enig med dig i, at der vil komme kvalitetsforringelser som følge af det foreliggende resultat.

Jeg vil gerne kommentere dine taleksempler.

For det første er viceskoleinspektøren ikke omfattet af lærerarbejdstidsaftalen hverken nu eller ved en ny aftale. Hvad han i givet fald anvender af tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, afhænger af, hvilke øvrige opgaver der er pålagt ham som en del af skolens ledelse og hans egne prioriteringer i forhold hertil.

Så nævner du en nyuddannet kollega med 28 lektioner om ugen. Jeg synes, at det må være vanskeligt som nyuddannet, også efter den nugældende aftale, at få et skema, som består af 28 lektioner og ikke andre opgaver. Men uanset dette er der i den nye aftale flere muligheder for at hjælpe den nye kollega igennem de første år som lærer.

Med et gennemsnitligt undervisningstimetal, der ligger så højt over gennemsnittet, må der være så meget lærersamarbejde, at den pågældende skal have tildelt mere tid til lærersamarbejde og udvikling end det gennemsnitlige tal på 125. Derudover er der i aftalen mulighed for at tildele mere forberedelsestid til undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte lærer. Hvis skolen har prioriteret, at en nyuddannet lærer skal have 28 lektioner, må det afgjort også prioriteres, at der skal afsættes mere forberedelsestid.

I det hele taget er det en forudsætning for aftalen, at fælles forberedelse om undervisningen og lærersamarbejde og teamsamarbejde skal vægtes højt - og at der skal afsættes tid hertil. Netop nyuddannede kolleger kan ofte savne de tætte samarbejdsrelationer fra studieårene, når de starter deres arbejde som lærer. Den erfaring og praktisk rådgivning, som kan overføres i et teamfællesskab, kan også betyde en stor lettelse af det daglige arbejde for nyuddannede.

For dit eget vedkommende har du 21 lektioner om ugen, det giver med 40 uger et årligt timetal på 630 timer om året.

Du har derfor i dag en F-faktor på 630 timer, som skal dække både din egen forberedelse, den fælles forberedelse og frikvartererne.

Hvis jeg anvender en gennemsnitsberegning på 29 procent til frikvarterer og forudsætter, at du i dag anvender 15 procent til fælles forberedelse, ser din arbejdstid således ud:

Nuværende aftale

U-tid

630

F-tid

630

Frikvarterer

182,7

Fælles

forberedelse

94,5

Individuel

forberedelse

352,8

70-timers-pulje70,01330Ny aftale: U-tid 630 Betroet tid 400 Tid til samarbejde og udvikling 125Frikvarterer182,71.337,7

Du får altså med den nye aftale en anelse mere tid til at løse de samme opgaver. De 50 timer til samarbejde og udvikling, der forlods er garanteret den enkelte lærer, er et minimumstal for den enkelte lærer, og der er ingen mulighed for at spare ved at tildele lærerne mindre end 125 i gennemsnit. Hele skolens pulje af timer, det vil sige 125 per lærer, skal anvendes. Hertil kommer, at der i forbindelse med skoleårets planlægning kan besluttes at anvende flere timer til samarbejde og udvikling, hvis der er behov for det.

Jeg synes ligesom dig, at penge ikke kan erstatte gode arbejdsbetingelser. Derfor er jeg også tilfreds med, at resultatet indeholder både en arbejdstidsaftale, som er fagligt forsvarlig og understøtter et kvalitetsarbejde i folkeskolen, og en lønaftale, som giver lønløft til alle, og som derudover sikrer vores lønmidler i fremtiden.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF