Den omsiggribende danske folkesport 'Skyd dig selv i foden - men lad, som om du ikke har gjort det' har nu også fundet vej ind i hovedstyrelsen.

Blækket var næppe tørt på aftaleresultatet, før et mindre antal hovedstyrelsesmedlemmer, som jeg i øvrigt i nogle sammenhænge har ganske stor respekt for, sætter en kampagne i gang.

Dette er naturligvis ganske legalt. En god demokratisk ret, som vi alle har. Men med ret følger som bekendt også pligt, og det er her, kæden hopper af.

Mindretallet går nemlig ikke ud med oprejst pande og siger, at her kommer de med en nej-kampagne. Næh-næh, man sælger sit budskab som reel og objektiv 'forbrugeroplysning'. Og det er naturligvis kun en tilfældighed, at afsenderne er nej-sigere alle sammen.

Jeg vil ikke gå så vidt som til at antyde, at folkene bag kampagnen implicit mener, at alle andre, der udtaler sig, er fulde af løgn. Jeg må blot trøste mig med, at egen troværdighed sjældent styrkes ved at beklikke andres.

En del af den såkaldte 'forbrugeroplysning' består i, at man vil rundsende et skema til alle skoler/lærere, hvori man kan oversætte den eksisterende aftale til den nye. En idé, som også andre respektable folk (for eksempel Niels Chr. Sauer i Folkeskolen nummer 10) ynder at anvende.

I mine øjne kunne man med lige så stor ret udsende et bindende tilsagn om en kanonvarm sommer eller en garanti for en syver i Lotto næste lørdag. Troværdigheden vil være den samme, idet ethvert fjols, der har bare et minimum af indsigt i tingene, kan kreere et skema, som giver det resultat, man ønsker at nå frem til.

I burde vide bedre. Det, I har gang i, er i bedste fald ren spekulation (i værste fald manipulation), og det er både hyklerisk og dumt at sælge det som objektiv oplysning.

Det må være nok, at Mølgaard og Mikkelsen - af hvem man i forvejen ikke kan forvente det store forkromede overblik - kvajer sig.

Den opmærksomme læser har mig nok mistænkt for at være overvejende positiv over for aftaleresultatet, og det vil jeg da heller ikke løbe fra. men jeg er i øjeblikket ikke mere bevidstløs ja-siger, end at jeg kan påvirkes i en anden retning - med saglige og velunderbyggede argumenter.

I kølvandet på denne nej-kampagne sidder jeg imidlertid med en hel del ubesvarede spørgsmål - her blot nogle få: Jeg ved, hvad I ikke vil, men hvad vil I så? Er I først tilfredse, når I får aftaleret på de kommunale budgetter? Hvordan kan man stå bag et forhandlingsmandat og samtidig undsige et resultat, som lever op til mandatet? Er det i virkeligheden en helt anden 'dagsorden', det drejer sig om (for eksempel den næste kongres)?

Men nå! Nu kan det jo så være, at I kommer til - næppe tilsigtet - at danne modvægt til de to ovennævnte 'politikeres' provokerende udtalelser, bare fordi I har pakket budskabet forkert ind. I sandhed en spøjs tanke.

Bjarne Toft

Ribe