Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så skete det naturligvis igen. Finansminister Mogens Lykketoft svang pisken over vore forhandlere, som kraftløst med hængende hoveder fandt sig i, at vore kongresdelegerede, der er øverste myndighed i foreningen, stadig (siden 1987) må se den enstemmigt vedtagne resolution om 'ligelig udvikling af løn og pensioner' blive krænket.
Hovedstyrelsen rettede sig heller ikke efter kongresbeslutningen og stemte med stort flertal for statsansattes forlig.
Det undrer ikke mig, især ikke fordi jeg på det nærmeste blev tvunget til at trække min resolution på kongressen i 1998, idet der blev henvist til afsnittet om 'ligelig udvikling af løn og pension', og at man sandelig stadig forhandlede med finansministeren, men stødte på, at det var Folketinget, som vedtog pensionisternes forhold.
Jeg var skuffet over, at ordlyden af resolutionen og de bemærkninger, som kom fra talerstolen herom, ikke blev fundet værdige til referat i Folkeskolen.
På samme kongres fratog man os stemmeretten til urafstemningen. Man mente ikke, at vi havde nogen interesser i dette forlig.
Når man så ser, hvor flot det lader sig gøre for finansministeren at nedgøre de fordele, den lukkede gruppe af tjenestemænd havde om tidlig fratrædelse fra 60 år med cirka en halv procent nedslag i pensionen per år, til et fuldstændig urimeligt forslag.
Jeg tror da nok, at 'den lukkede gruppe' gerne havde set 13.000 pensionisters nej til et så usmageligt og hadsk forslag, som åbenbart ikke kunne forhandles og blev fundet godt nok af hovedstyrelsen med 16 for, fire imod og fire ikke-stemmer.
I har at blive, til I er 65 år.
På repræsentantskabsmødet i Statspensionisternes Centralforening fik vi delegerede fra fraktion 4 at vide, at man ikke så sig i stand til at gennemføre en vejledende urafstemning ved Overenskomst 99, så det må vente tre år.
Se det var så det.
Vi kan heller ikke gøre noget for førtidspensionisterne, der får en helt urimelig nedgang i indkomst, når de fylder 67 år (senere 65).
Jeg har set, at vor menneskelige socialminister, Karen Jespersen, har villet gøre noget for deres forhold ved et lovforslag, men det har nok ikke nydt fremme i den regering, vi har i øjeblikket.
Gid det snart må høre op.
Erik Nørgaard
delegeret for fraktion 4
Efterskrift. Jeg undrer mig stadig over, at vi hænger ved den forening. Kontingentet kan snart give en god pensionsfremgang.
