Debat

Skolens ti bud

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriet udsendte i januar en lille pjece, 'Ti bud for fremtidens skole'. Undervisningsministeren har skrevet forordet, mens det øvrige indhold er produceret af Det Musiske Udvalg. Ministeren kalder udvalgets forslag et vægtigt bidrag til drøftelse. Og det er det, hvad enten man er hundrede procent enig eller ej. Der er tale om et meget begavet og interessant oplæg til overvejelse og samtale.

Desværre har pjecen mig bekendt ingen debat skabt. Måske er den gået alle pjecers og reklamers gang, og så er det synd. Måske er nogle læsere ikke kommet længere end til side syv, hvor udvalgsformanden fortæller, at udvalget har 'ønsket at tage kampen op mod mørket, mod mørkemænd og mørkets gerninger'. Stopper man der, får man ikke oplysningen på side 14 med. Der står, at 'Her er netop ikke tale om en dogmatik'.

Udtalelsen på side syv kan uheldigvis meget nemt lede tanken hen på, at man holder en dogmatik i hånden. En troslære, som skal skabe lys i en verden, hvor modstanderne på forhånd kaldes mørkemænd, som udøver mørkets gerninger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvis det er eventuelle modstandere eller skeptikere, som, inden de åbner munden, får etiketten mørkemænd påklistret, mener jeg, at ministeren/udvalget har gjort sig selv en alvorlig og meget ærgerlig bjørnetjeneste. En uddybning af bemærkningen om 'mørket' og så videre kunne være ønskelig, så ikke reaktionen skal blive, som da Moses i sin tid første gang kom ned fra bjerget med De Ti Bud på en stenpjece. Jeg citerer fra anden Mosebog, kapitel 20, vers 18, hvor det lyder således: 'Men da hele folket fornam tordenen, lynene og stødene i hornene og så det rygende bjerg, forfærdedes folket og holdt sig skælvende i frastand.'

Henry Iversen

Taastrup