Så er vi igen ved sæsonen for klamme håndflader, følelsesmæssige op- og nedture, ærgrelser, forglemmelser, ris, ros og nervøs lugt af ungdommens armhuler: Det årlige karakterræs i folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser er indledt.

Var det da bare så vel, at karaktergivningen var begrænset til denne tid på året - men nej: Termins-, prøve-, opgave- og testkarakterer gives overalt i uddannelsessystemet med rund hånd for alskens præstationer.

Er det godt eller skidt? Nogle taler om, at karaktererne giver et let forståeligt udtryk for elevens eller den studerendes faglige niveau. At karaktererne i sig selv er med til at motivere børnene og de unge til at yde en ekstra indsats. Andre taler om, at der ingen læring er i at få plastret en karakter med en cirkel ned på et stykke papir, at karakterer kan stå i vejen for faglig udvikling. Det ene er givetvis korrekt for nogle, det andet for andre.

Ser man bredere på det, er karaktererne for os at se med til at udvikle og støtte en usund præstationskultur. Unge mennesker lever i dag under et massivt forventningspres om at vælge »retning«, uddannelse, karrierevej og livsstil, før de knap nok har fundet ud af, hvem de selv er. Unge i dag lever med de mentale tommelskruer skruet alt for hårdt i - og en evindelig jagt efter lige præcis den næste karakter bidrager til den udvikling. Vi ser, hvordan antallet af psykisk sårbare unge med angst, depression og diagnoser eksploderer i disse år. Unge mennesker, hvis liv får et gevaldigt knæk, og som får brug for særlig hjælp til at kunne klare sig selv igen.

Der er brug for luft og tid omkring unge. Der er brug for rum, hvor motivation og plads til faglig kreativitet er i højsædet. Der er brug for plads til en evalueringskultur, som i højere grad tager unge i hånden og anviser veje til at udvikle motivation, faglighed og læring frem for at fokusere på tal.

I Aarhus Kommune arbejder vi allerede i dag målrettet med unge, der kan have vanskeligt ved at honorere nutidens krav. Motivationsarbejde, kreative former for evaluering og stimulering af lysten til at lære er velkendt. Alligevel ser vi gerne, at vi går et skridt videre. En række gymnasier har forsøgt sig over de senere år - det bør vi også kunne i folkeskolen.

Vi ser gerne, at skoler og skolebestyrelser, som går i samme tanker, vil være med til at udfordre det bestående, eksempelvis ved at ændre rammerne for udskolingen. Det kunne være som et pilotprojekt med karakterfri klasser i kombination med andre former for evaluering. Vi kan sammen se nærmere på hvordan - og kræver det lov til at bule de lovmæssige rammer lidt, så bistår vi gerne med at skabe politisk vej.