Det er en surrealistisk oplevelse at følge med i debatten om folkeskolereformen i denne tid. Den foregår i to paralleluniverser, hvor man skal tilbage til sin ungdoms fascination af science fiction for at finde den tankegang, der kan rumme begge.

Ude på skolerne i det, vi som regel kalder virkeligheden, er fagfordeling og skemaer ved at blive lagt. Her er fortællingen de fleste steder mørk, og der er ved at blive ret uhyggeligt. Det er ikke - som mange medier skriver - fordi lærerne er bitre over lockouten. Jo, naturligvis er de det. Men det værste er mangel på tid. Tid til at undervise, tid til at forberede sig, tid til at få det hele til at hænge sammen.

Selve indholdet i reformen er ikke kontroversielt. En del af den lever allerede - som de fleste i skoleverdenen ved - helt fredeligt mange steder i landet.

Når hverdagen her ser mørk ud, handler det om et øget arbejdspres, som af ideologiske årsager skal klares inden for en firkantet indretning af arbejdstiden, som er absurd for undervisere.

Den virkelighed kan man få et indtryk af i dette blad, hvor leder og tillidsrepræsentant på en skole i Kolding fortæller om opgaveoversigt og fagfordeling. Her er der lærere, som efter sommerferien har to timer til at forberede sig. Om ugen!

Også selv om ledelsen har fjernet så mange andre opgaver som muligt. Det bekymrer også skolelederen.

»Vi har rigtig mange dygtige, samvittighedsfulde og velforberedte lærere. Vil de føle, at de har tid nok til at være forberedte, eller vil fornemmelsen af at være uforberedt udløse stress?« spørger skolelederen.

To timers forberedelse om ugen

Ja, hvad mon?

I en science fiction-verden ville de så bare kunne beame sig over i den anden virkelighed, paralleluniverset. Det lyse og gode.

Her ville de to så møde to mænd: Undervisningsministeriets departementschef, Jesper Fisker, og Viborgs kommunaldirektør, Lasse Jacobsen. De to har sat hinanden stævne på et hotel i lufthavnen, fordi de har så travlt, at de ikke ellers har tid til at mødes.

Men det har lærerne, er de to pinger sikre på. Reformen skal nok lykkes. Og tid er ikke noget, man taler om.

Til bladet »Danske Kommuner« fortæller de, at de er overbeviste om, at det ikke kan gå galt. Departementschefen siger, at han er helt tryg ved, at kommunaldirektøren fra Viborg siger, at kommunen er klar. »Jeg er meget optimistisk«, tilføjer departementschefen.

Det må man give ham ret i.

I hvilket univers befinder de to herrer sig mon? Jo, kære læser, der er tale om en øvelse på topniveau, som hedder: At tale skolen op.

Det handler ikke om at sælge fakta, men om at sælge drømme, siger fortalerne for bevægelsen. Det, man italesætter i dag, er virkelighed i morgen.

Det er en resursebesparende øvelse. Men den får stressede lærere til endnu en gang at opleve, hvor langt væk toplederne befinder sig. Rigtig dårlig karma fem minutter i tolv.