»Tænk positivt«. Umiddelbart et budskab, som alle kan nikke ja til.

Personligt krummer jeg tæer, når jeg hører de lommefilosofiske lalleglade udgyde deres livsvisdom fra låget af en Gajolpakke.

Pointen er i min verden nemlig en anden, når man skriver sådan noget. »Tænk positivt, så er I nemmere at have med at gøre ...«. Se, det er et slogan, som vi alle kan forstå. Det er nemlig rigtig irriterende, når man »brokker« sig over mangelfulde lønstigninger og arbejdstidsaftaler, som nærmere er hensigtserklæringer og nemt resulterer i, at vi pludselig får vidt forskellige lokale arbejdsforhold.

Hvor er kampgejsten i lærerstaben og den faglige forening, når vi kan bifalde, at alle kollegers fremtid nu ligger i hænderne på de lokale kredse? Fleksibilitet, ja. Men også en kæmpe risiko for, at nogle af vore kolleger bliver prisgivet med dårlige akkorder og generelt ringere arbejdsforhold end andre. Men sådan vil vi jo åbenbart have det. Så kan man jo lige så godt tænke positivt. Det er nemmere end at forholde sig ...