Siden 70'erne har sanktioner været politisk ukorrekt pædagogik i skolen. Asocial adfærd har ikke haft konsekvenser.

Den praktiserede berøringsangst har fremavlet en hverdag, hvor mobning og vold mod såvel lærere som elever ikke er undtagelsen. Sagen fra Helsingør, hvor byrådet desavouerede skolens ønske om bortvisning, er ikke bare udtryk for magtfordrejning, men også for modstanden mod brugen af konsekvens og sanktion i skolen.

Folkeskolen fravælges på grund af dårligt læringsmiljø forårsaget af uro. Forældre burde kunne regne med, at folkeskolen giver deres børn de nødvendige kundskaber. Og det kan den sagtens, for lærerne er både pædagogisk og fagligt velkvalificerede, selv om nogle gerne vil gøre seminarieuddannelsen til syndebuk for skolens problemer. Skal folkeskolen undgå at blive distanceret af private skoler, er det nødvendigt, at den kan fremstå som en autoritet, der nyder respekt i samfundet. Det kræver en skole og lærere, der har mulighed for at stille krav om en adfærd, der ikke hindrer kundskabstilegnelsen, og som har accept og vilje til at følge uhensigtsmæssig og asocial adfærd konsekvent til dørs. Den finske skoles gode resultater skyldes slet ikke landets læreruddannelse, men at skolesystemet repræsenterer adfærdsnormer, som i årtier har været latterliggjort i Danmark. Måske det slet ikke er den danske seminarieuddannelse, der er noget i vejen med? I øjeblikket spildes der mange resurser på grund af manglende arbejdsro. I vore elevers uforpligtende tilværelse er det utroligt vigtigt, at skolen kan stille krav til eleverne om at gøre sig umage og underkaste sig disciplin.

En holdningsændring, der muliggør en autoritativ folkeskole med konsekvens og pædagogiske sanktioner, er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø for såvel elever som lærere. Gevinsten er samtidig større faglighed og tryghed i skolen samt større respekt og tillid til folkeskolen i samfundet.

Folkeskolen er et af demokratiets og velfærdssamfundets privilegier - den burde man gøre sig fortjent til.