Debat
93-gruppen – en uprøvet mulighed?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Dersom Finn Jensens debatindlæg og forslag (Folkeskolen nummer 8) til en løsning af 93-gruppens skandaløse pensionsforhold på nogen måde holder vand, bør DLF øjeblikkeligt sætte kompetente folk ind for at undersøge dette nærmere.
Når DLF ikke gennem overenskomster kan lave flere løsninger, der tilgodeser 93-gruppen, og virkeligheden selv for en formand åbenbart kan virke uacceptabel, ja så skylder man os at gå ind og undersøge Finn Jensens forslag.
Vil DLF gøre dette? Kan vi i det mindste få en saglig tilbagemelding på Finn Jensens regnestykke? For hvis det passer, er det rystende, at vores forening ikke selv har kunnet komme frem til denne løsningsmodel.
Svar
Finn Jensens forslag holder ikke vand. Man kan ikke blot overlade staten en pose penge og så bede den stå for udbetaling af pensionen.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF