Så trak Bertel Haarder folkeskoleforliget tilbage. Officielt med henvisning til de mange protester, han havde modtaget fra landets lærere.

Et stort tillykke til os alle, det er et godt stykke arbejde.

Når det så er sagt, så skal vi huske, at forliget stadig er et væsentligt angreb på folkeskolen. Godt nok ændres forslaget til formålsparagraffen, men fokus ligger stadig på »at give« eleverne kundskaber.

Tankpasserpædagogikken er tilbage. Læreren er reduceret til en automat, hvor eleverne kan få kundskaber og dermed dannelse til et langt liv som arbejdskraft. Læring er ikke længere en social proces, hvor læreren skal skabe rammerne for, at eleverne kan tilegne sig kundskaber, færdigheder og gennemgå en dannelsesproces til hele mennesker. Skolen er blevet en del af børnenes specialisering til arbejdsmarkedet. Det er et markant opgør med dansk skolepolitisk såvel som pædagogisk tradition.

I forlængelse af dette fastholdes de individuelle elevplaner med opstilling af individuelle læringsmål. Umiddelbart er forslaget uskyldigt. Bag facaden er det dog endnu et tegn på, at kulturkampen er rykket ind i skolen. Folkeskolen skal i bedste liberalistiske ånd danne ramme om en individualisering af børnenes liv og læring - eleverne skal være selvrefleksive - væk er alle visioner om empatiske børn, der tager et ansvar for fællesskabet.

Kære venner, på trods af at dette er en lille sejr for lærerstanden, så er det stadig et stort nederlag for folkeskolen. Skolen skal i fremtiden være ramme om en individualisering af læringen og om en forældet tankpasserpædagogik. Sejren er svær at få øje på.