"Skolebestyrelsen er det demokratiske systems sikring af forældrenes, elevernes og skolepersonalets ret og pligt til at øve indflydelse på den skole, som de på den ene eller anden måde er knyttet til".

Det er så rigtigt, som det er udtrykt, men det er desværre vanskeligt at få mobiliseret den tilstrækkelige interesse i arbejdet. Det ser det i hvert fald ud til, når man tager temperaturen på de aktuelle skolebestyrelsesvalg.

Bogen her er fjerde ajourførte udgave af en god, fyldig og overskuelig fremstilling af, hvad man bør vide, når man er en del af skolebestyrelsesarbejdet.

Den giver en grundig gennemgang af de regler og normer, der gælder for folkeskolen. Den omhandler skolebestyrelsens arbejdsfelter og kompetencer, dens rettigheder og pligter samt relationerne til skolens ledelse, lærere, elever og forældre.

Med hensyn til kompetencerne indeholder bogen en meget nyttig skematisk opstilling, der viser kompetencefordelingen mellem de forskellige skoleaktører: Kommunalbestyrelse, skoleudvalg, forvaltning, skoleledelse, pædagogisk råd, samarbejdsudvalg og elevråd.

Opgavernes art er listet op, og ud for hver er det tilkendegivet, hvem der er besluttende, indstillende, udtalende, forslagsstillende, sagsbehandlende, rådgivende eller principvedtager.

Som en fin detalje gives der i bemærkningerne mange steder forslag til, hvilken procedure man kan følge i sagsbehandlingen.

Et godt eksempel er, hvordan der kan arbejdes med driftsbudgettet i skoleledelsen, PR og samarbejdsudvalget, inden det præsenteres i skolebestyrelsen.

Bogens stikordsregister er fyldigt og gør, at den også er meget anvendelig som opslagsbog.

Alt i alt et rigtig godt afsæt for de nyvalgte skolebestyrelser og skoleledelser, der godt vil læse på lektien - og nye regler - endnu en gang.