Debat

Politisk ansvar efterlyses

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's undersøgelse af arbejdstidsaftalens funktion i praksis har afdækket en række problemer. Langt de fleste lærere har fået forøget arbejdsbyrden som følge af mindre tid til de opgaver, der før var sikret i de centrale akkorder, primært forberedelsestiden. Talrige medlemshenvendelser på landsplan viser problemernes omfang, og det understreges af tilbagemeldingerne på postkortene fra medlemmerne i forbindelse med DLF's udviklingsprojekt.

Det er åbenlyst, at foreningen står over for et problem, som medlemmerne med rette må forvente, vi forholder os til og arbejder på at løse. Derfor er det uforståeligt, at foreningens formand og et snævert flertal i hovedstyrelsen ikke kunne støtte det forslag, der ville have sikret en opstramning af den handleplan, som blev fremlagt af fagligt udvalg på hovedstyrelsesmødet den 28. februar i år.

Forslaget præciserede nødvendigheden af, at der arbejdes for, som et minimum, at fastholde den forberedelsestid, som den gamle aftale sikrede.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi lægger ikke op til en fornyet debat om for eller imod overenskomsten, men det er på høje tid, at vi som fagforening åbent erkender de problemer, der er opstået, for at sikre den enkelte lærer acceptable vilkår.

Ser foreningen ikke problemerne i øjnene, kan de ikke løses. Det er nødvendigt, at hovedstyrelsen påtager sig sit politiske ansvar nu.

Ernst Øxner

Peter Hess-Nielsen

Niels Christian Sauer

Anders Bondo Christensen

Lotte Lange

Vivi Hansen

Per Sand Pedersen

Vibeke Lynge

medlemmer af DLF's hovedstyrelse