Nu skal man ikke lade sig narre. Når Per Schultz Jørgensen i Folkeskolen nummer 8 begrunder sin fornyelse af kompetencebegrebet med en henvisning til et samfund, der er i kulturelt opbrud, er det i al sin kunstighed for at slippe for at skulle ud med den egentlige begrundelse. Det har altså været til lejligheden opportunt at underminere kompetencebegrebet fra at være noget, man får, når man erhverver sig så megen viden, at vejen er banet for efterfølgende uddannelser, til at besidde den højst begrænsede mængde viden, der meningsfuldt lader sig anvende i sociale situationer af børn på folkeskoleniveau. Der er altså tale om endnu et forunderligt eksempel på begrebsudhuling nødvendiggjort af en folkeskolelov, der bygger på ene udhulede begreber. Børn skal lære, at en viden kun er værd at besidde, hvis den lader sig anvende i sociale situationer her og nu. Og denne vidensmængde er sandt at sige begrænset. En latinsk glose, Valdemar Atterdags dødsår og lignende er sandelig ikke nemme at finde anvendelse for i sociale situationer. Og hvor lader kendskabet til slaget ved Austerlitz sig sætte ind i en social sammenhæng for der at blive omsat til handling. Schultz Jørgensens kompetencebegreb forudsætter en ødelæggende oprydning i den traditionelle vidensmængde, som skolen underviser i, hvilket vil forstærke det kulturelle opbrud eller rettere nedbrud, som Schultz Jørgensen begrunder sit kompetencebegreb med, men selvfølgelig samtidig styrke den politisk tilrettelagte vidensforarmelse i Danmark. Så må uheld og berettiget mistrøstighed følge dette nye forsøg på sænkning af det danske uddannelsesniveau.

Vagn Madsen

Brønderslev