Når tårnspringer Torben Thomsen fra Aars i sidste uge med dødsforagt kastede sig ud i at dokumentere sine påstande om skolevejledningens uhyrligheder, må jeg som forudset af ham more mig kongeligt.

Verden er dog forunderlig, når de selvsamme citater fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts undersøgelser af Thomsen kan læses som skolevejledningens mangelfuldhed og af mig læses som skolevejledningens mangelfuldhed.

Der er bare den pointe, at'skolevejledning' dækker over både klasselærerens og skolevejlederens vejledning. Der er formodentlig en kvalitativ forskel på den vejledning/undervisning, en ikke vejlederuddannet klasselærer udfører, og den samme øvelse udført af en dertil uddannet skolevejleder med en væsentlig større spændstighed i sin vejledning. Blandt andet på baggrund af de anførte citater får skolevejlederen nu et mere direkte ansvar for at bruge sin vejlederfaglighed.

Skolevejlederen har ikke tidligere haft det direkte ansvar for den personlige vejledning i folkeskolen. Om fem år vil det vise sig, om skolevejlederen kunne løfte denne opgave. Jeg tror som Thomsen, at uddannelse og undervisning gør en forskel - også på vejledere.

Når jeg underskrev mig som skolekonsulent og ungdomsvejleder, så havde det den pointe, at man som ungdomsvejleder er i tæt kontakt med nogle af de unge, som havde så tæt kontakt til folkeskolens faglighed og bedreviden, at de valgte den fra.

Thomsen har ret igen. De er svære at vejlede. Uden tværfagligt samarbejde og tværsektoriel vejledningsindsats får vi ikke disse unges få muligheder perspektiveret. Det er her, skole- og ungdomsvejlederens professionelle rolle adskiller sig fra selv den bedste klasselærers.

I øvrigt er det jo ret udmærket, at der er nogen, der forholder sig kritisk til utidig opsvulmning af organisationer, hvis der nu ikke er andet at foretage sig i Aars.

Knud Frandsen

ungdomsvejleder og skolekonsulent, Næstved