Lærerteam hedder det pædagogiske budskab for tiden. Sådan en størrelse må skolen have - også selv om det kniber med at sandsynliggøre nytten. Først form, siden indhold, skønt teamteorien kolliderer med den enkelte lærers forskellige og gennemprøvede metoder. Så spørgsmålet må besvares: Hvor omsiggribende skal teamsamarbejdet være på den enkelte skole? Hvis ikke dette klarlægges, får beslutningen let karakter af en slags stalinistisk tvangskollektivisering, hvor det individuelt indstillede medlem af teamet kan kontrolleres for sin (vrang)forståelse af, hvad god undervisning er, og må bøje sig for kollektivets grænseløse teamforståelse uden at få klarlagt, hvor teamets kompetence hører op.

Skoleledelsen må forklare, hvorfor den vil have lærerteam, og hvad indholdet af det kollegiale samarbejde skal omfatte. Hvis jeg nu ikke kan se, hvor eksempelvis danskfaget bliver styrket ved samarbejde med andre fag, hvorfor skal jeg så bruge tid i et team på noget, jeg opfatter som unødvendigt? Teamet påstår ganske vist, at eleverne tilegner sig de enkelte fag, efterhånden som de får brug for dem, men selvfølgelig kan det ikke godtgøres, at tværfaglige forløb med dansk og matematik som redskaber giver bedre muligheder for tilegnelse af disse fag, måske tværtimod.

Selvfølgelig er teamsamarbejde en nødvendighed dér, hvor opgaven kun kan løses ved hjælp af forskellige eksperter, så her vil den faglige nødvendighed kræve ressourcer til teamet, fordi undervisningsopgaven er for stor at løfte for den enkelte lærer. Her kunne måske anes en regel og en forudsætning, der skal på plads inden beslutningen om teamsamarbejde: Kun arbejdsopgaver over i teamet der, hvor teamet kan gøre det bedre.

Følger en skole dette råd, sikrer man sig også, at eleven bliver klar over, at det kvalitative også kan finde udtryk i det kollektive, og den samarbejdsevne får eleven brug for i det virkelige liv.

Lærere i folkeskolen er vant til den individuelle arbejdstilrettelæggelse - måske valgte hun lærergerningen af den grund - og således overladt til sig selv har hun opnået stor selvstændighed og professionel kompetence. Lektor Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet, fastslår i Folkeskolen nummer 9, at metoden til indlæring ikke er afgørende, men lærerens valg af blandt andet indhold, engagement, elevtillid og samtaleformen er afgørende for udbyttet af undervisningen. Den selvstændige lærer har altid været garant for, at udbyttet var fagligheden, som kunne aflæses hos de enkelte elever. Hvis et team skal overtage ansvaret nu og da, skal det leve op til fagligheden, til den psykologiske indsigt, til den levende pædagogik, til den gode stemning i klassen, til løsning af pludseligt opståede konflikter på flere planer. Derfor ingen teamdannelse, før indholdsdiskussionen er gennemført.

Torben Thomsen

Aars