Pyt med, om børnene passes af uddannede pædagoger eller undervises af uddannede lærere, bare der er folk nok at vælge imellem, som vil tage de kommunale job!

Sådan er tankegangen i Institut for Fremtidsforskning. Det fremgår af et idékatalog, som blev udsendt sammen med undersøgelsen 'Et attraktivt kommunalt arbejdsmarked', som Folkeskolen omtalte i sidste uge.

Det er pakket noget ind, men meningen er tydelig nok. Se selv her: 'En åben og bred rekrutteringsstrategi, hvor der lægges mere vægt på ønsker og evner end på den formelle uddannelse, vil være med til at øge den pulje, man kan rekruttere fra', lyder idémagernes råd til kommunerne.

For at man ikke skal være i tvivl, forklares det også mere direkte: 'Hvis flere skolelærere og pædagoger i fremtiden vælger at skifte karriere, så vil der skulle uddannes en uforholdsmæssig stor del af arbejdsstyrken til netop disse job, for at sikre, at der også efter afvandring er nok med denne uddannelse - medmindre man også kan benytte andre faggrupper', skriver fremtidsforskerne.

Ganske pædagogisk giver de så et eksempel: 'Det skal med andre ord være lige så let for en ingeniør at få et matematiklærerjob i folkeskolen, som det er for en folkeskolelærer at få job i en personaleudviklingsfunktion i en privat virksomhed'.

Det er klart, at folkeskolen skal ændres meget på en række områder for hele tiden at kunne give eleverne de bedst mulige læringsvilkår. Det er også oplagt, at skolen kan gøres bedre ved, at læreruddannede arbejder tæt sammen med andre faggrupper. Men fremtidsforskernes eksempel gør, at man kan blive noget i tvivl om, hvor meget forskning der er bag idéerne.

Ingeniører skal kunne deres matematik - og en hel masse andet - så vi andre trygt kan køre over de broer og gennem de tunneler, de konstruerer. Og læreren skal kunne sin matematik - og en hel masse andet - for at eleverne kan lære matematik. Det er 'en hel masse andet', der gør forskellen. For at undervise børn i matematik kræves det, at man i uddannelsen lærer matematik og fagdidaktikken - matematikundervisningens hvad og hvordan. Dertil kommer alt det andet: almen didaktik, som handler om skolens formål og om undervisningens indhold og form, pædagogik og psykologi, og skolens øvrige fag og emner. Skolens fag og emner er aspekter af tilværelsen - det er ikke moduler, der kan leveres til eleverne i løs vægt. Og læreruddannelsen skal give de studerende et ud- og overblik, så de som lærere kan se undervisningen i den større sammenhæng, som rummes af folkeskolens samlede formål.

Når en lærer kan få arbejde 'i en personaleudviklingsfunktion i en privat virksomhed', skyldes det netop også alt det andet i læreruddannelsen. Som Lars Lundgaard, der ejer og leder konsulentfirmaet af samme navn, siger det i det nyeste nummer af bladet 'Danske Kommuner': 'Læreruddannelse er faktisk en god lederuddannelse'.

Det er uddannelsen, der gør forskellen. Derfor kan ingeniøren ikke bare gå ind og agere lærer. Ligesom læreren ikke bare kan gå ind og konstruere broer.

Den bedste måde, hvorpå kommunerne kan rekruttere og fastholde lærere, er at gøre arbejdet i skolen attraktivt. Så enkelt og så krævende er det.

-th

Læs side 40

Skolens fag er aspekter af tilværelsen, det er ikke moduler, der kan leveres i løs vægt