Mens dette skrives, er Elsebeth Gerner Nielsen stadig medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre. Om hun er det, når læseren får bladet i hånden, vides af gode grunde ikke. Men efter det udspil til afvikling af den danske folkeskole, som hun kom med forleden, må man gå ud fra, at hun ikke har fået mange stemmer fra mennesker, som vil folkeskolen det godt.

Gerner Nielsens forslag kommer fra et parti, som igen og igen har besat undervisningsministerposten, og der står da heller ikke noget om folkeskolens afvikling i den. 'Vi har brug for en skole, hvor lærere og elever sammen får mulighed for at yde deres bedste', skriver Elsebeth Gerner under overskriften: 'En stærkere og mere selvstændig folkeskole'. Men det er ikke det, hendes fristil handler om.

Formålsparagraf, fagrækken og minimumstimetallene skal bevares, forsikrer den radikale skoleordfører. Hver skole skal have en bestyrelse 'med kompetence til at bruge ressourcerne, som den vil'. Og det kan for eksempel betyde, forklarer hun, 'at bestyrelsen i en periode vælger at opprioritere indkøb af edb-udstyr og dermed IT-undervisningen (informationsteknologi. Redaktionen) mod en lidt højere klassekvotient eller undervisning i større hold i nogle timer'.

Det er også bestyrelsen, der skal ansætte skolens leder og lærere, og den skal kunne give 'bloktilskud' til grupper af lærere og deres elever, som så skal finde ud af 'at fordele midlerne til undervisning, bøger og andre aktiviteter'.

Og så skal hver folkeskole gøres til en selvejende institution.

Faxen fra Det Radiale Venstre erægte nok, og der står ikke den 1. april, men den 5. marts på den. Men man skulle ikke tro, at den kommer fra et parti, som har haft afgørende indflydelse på Danmarks skolereformer både i 1993, 1975, 1958 og 1937. Jørgen Jørgensens og Kresten Helveg-Pedersen parti!

Gerner Nielsens motiver er selvfølgelig ædle. Det handler om at skabe 'engagement og dynamik' i skolen, står der i faxen. Men konsekvenserne vil være helt uoverskuelige, hvis det radikale forslag bliver gennemført. Folkeskoler som selvejende institutioner, der kan gå konkurs. Løst ansatte skoleledere, der skal danse efter den siddende bestyrelses pibe. Og lærere, der skal indrette sig efter de forældre, der har tid til kontrolbesøg i klasserne. 1.700 lokale skoler i fri konkurrence om at profilere sig med de nyeste modepåhit.

Det er ikke en folkeskole!

Danmark har en flot friskoletradition med tilhørende lov, og folkeskolen har ikke brug for hjælp til at overhale de private skoler indenom - i katastrofesporet.

Der er brug for det engagement og den dynamik, Gerner Nielsen skriver om. Og både ledere og lærere har brug for pædagogisk råderum. Men mulighederne er indbygget i den lov, der gælder nu. Mange steder mangler der bare ressourcer til at realisere tankerne.

Hvis folkeskolen stadig - eller igen - skal være en skole for hele det danske samfund, er det ikke decentralisering som opløsning, der er brug for. Men snarere det modsatte: større samling om det fælles.

-th