Med Overenskomst 21 fik vi et decideret gennembrud for seniorvilkår på statens område, idet man nu optjener en seniorbonus, som kan veksles til to årlige seniordage. I forvejen har vi på det kommunale og regionale område ret til et antal seniorfridage fra det kalenderår, hvor man fylder 60 år. Dertil kommer rammeaftalen om seniorpolitik med adgang til en seniorsamtale samt arbejdstidsaftalens bestemmelse om, at man kan gå 175 bruttotimer ned i tid med fuld pensionsindbetaling.

Når jeg lister det op på den måde, kan man få det indtryk, at seniorvilkårene er fornuftige. Man skal imidlertid ikke befinde sig lang tid på en folkeskole eller på nogle af vores medlemmers øvrige arbejdspladser for at få øje på især den mentale nedslidning, som de tiltagende arbejdskrav og det intensiverede arbejdspres medfører. Faktorer, der gør det vanskeligt at holde til et langt – og stadig længere – arbejdsliv.

I starten af maj kom Pensionskommissionen med sine anbefalinger. Kommissionen har glædeligvis lyttet til fagbevægelsens opråb, idet anbefalingerne udfordrer det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, der én til én kobler højere levealder med højere pensionsalder. Vi får selvsagt sværere ved at finansiere velfærdssamfundet, hvis folk skal tilbringe forholdsmæssigt flere af deres leveår på pension, men de nugældende seniormuligheder og -rettigheder er desuagtet utilstrækkelige inden for mange fag – herunder vores.

Pensionsalderen burde ikke betragtes som en målstreg, vi kæmper for at nå frem til. Det skulle derimod gerne – i alle livets faser – være givende og overkommeligt at gå på arbejde. Forudsætningen herfor er et opgør med den kategoriske arbejdsgiverholdning, at enhver umiddelbar begrænsning af arbejdsudbuddet må bekæmpes.

Skal lærere i den sene fase kunne holde til arbejdet, fordrer det nemlig bedre og mere fleksible arbejdsvilkår, og forebyggelses- initiativerne skal igangsættes langt tidligere. Det var sådan set også den forståelse, der lå til grund i 2006, men det synes politikere og arbejdsgivere at have glemt.

Forberedelserne til Overenskomst 24 er så småt i gang, og vi vil fra foreningens side gøre vores for, at temaet igen får en central plads i forhandlingerne