Endelig er det din tur. Du har i TV 2 set beslutsomme kolleger råbe i kor uden for Forligsen, du har lyttet til forhandlerne, du har hørt på, hvad dine kolleger og din tillidsrepræsentant siger. Nu er det dig selv, der skal tage stilling.

I dette nummer af Folkeskolen er der 16 sider, som er skrevet af DLF for at formidle indholdet af det forlig, som kom ud af de mange uger i Forligsen og de efterfølgende forhandlinger på specielle områder. Læs dem, og dan en mening. Vej for og imod.

Det er naturligvis op til dig, hvad du vælger. Men der er en ting, du ikke bør gøre: Undlade at stemme.

I timerne undervises eleverne i det gode danske demokrati. Hvor vigtigt det er, at alle deltager, og at alle har en stemme. Det er ikke et fag på linje med naturfag eller matematik. Det er simpelthen grundlaget for hele folkeskolen. Det er faktisk et afgørende fundament under vores samfundsmodel. Det er det, vi håber, at eleverne tager med videre efter skolen.

Nogle tænker måske, at resultatet burde være meget bedre - så de lader være med at stemme i protest. Andre tænker, at det er okay, men de får ikke rigtig taget sig sammen til at sætte krydset.

Det er et problem. For det er kun et stærkt fællesskab, der kan sørge for, at resultatet af afstemningen bliver omsat til noget brugbart. En lav stemmeprocent kan udlægges som ligegyldighed over for det system, hvor lærere - og andre lønmodtagere - forhandler kollektivt med en modpart om at få en aftale hjem frem for at stå hver for sig med hatten i hånden inde hos chefen. Den berømte danske model, som blev så hjerteligt besunget uden for Forligsen. Den skulle gerne holde hele vejen.

For der kommer en tid efter afstemningen. Her er det altafgørende, at solidariteten stadig holder, når tv-kameraerne er slukket.

For det er stadig fællesskabet, som skal bære videre frem. Afstemningen er ganske vist et punktum for et meget langt og bøvlet forhandlingsforløb. Men faktisk er det først derefter, at det rigtig begynder. For afstemningen er også begyndelsen på noget nyt, hvor resultatet skal omsættes til handlinger ude i virkeligheden. Her er der stadig brug for et stærkt fællesskab.