Nyheden om, at det lige om lidt kun er de allerøverste forenklede Fælles Mål, som er bindende, er egentlig ikke ny. Det store spørgsmål er faktisk, hvorfor det ikke er sket før. For lige om lidt er det et år siden, at den daværende undervisningsminister bebudede, at størstedelen af de såkaldte forenklede Fælles Mål i folkeskolen skulle gøres frivillige.

I slutningen af marts blev forligspartierne enige, sagde de - og der var smil hele vejen rundt. KL var med, og forskerne sagde, at det havde de hele tiden anbefalet. Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen meldte ud, at det også hele tiden havde været meningen i forligskredsen, men at der bare var sket »noget« på vejen fra aftale til lov.

Tovtrækkeri om Fælles Mål er slut 

Det »noget« betød, at lærerne pludselig skulle følge flere end 3.000 bindende mål i stedet for 215. Det betød også, at de læringsplatforme, som blev indført samtidig, blev pålagt indbyggede kravspecifikationer, som koblede dem op på bindende mål. For blot at nævne nogle af konsekvenserne.

Derfor kan man med god ret spørge, hvor forhalingen stammer fra.

Et bud er, at det ikke er Undervisningsministeriet, som står bag. Som en politiker siger til folkeskolen.dk: »Der sidder altid nogle ministre i en regering, der er mere magtfulde end andre, og det virker til, at de har sat en stopklods på det her« … Man skal ikke være særlig paranoid for at forestille sig, at »noget« sidder i Finansministeriet, hvis usynlige tråde rækker ud overalt i ministerierne.

Frustration efter møde om mål: "Der sker ikke noget som helst" 

Problemet er, at når de, der trækker i trådene, ikke træder frem og argumenterer, kan man ikke gå i dialog. Man efterlades med uldne og vattede forklaringer om, at ting tager tid og så videre. Forklaringer, som er provokerende utroværdige, når forskerne siger, at deres oprindelige forslag svarer til det, der nu er aftalt.

For nylig blev der så igen indkaldt til møde i forligskredsen, og nu skulle det være. Men midt i dokumentet fremgik det, at hvis kommunerne besluttede sig til at løsne op for målene, skulle de indberette, hvilke mål de ville sætte i stedet!

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at der har siddet nogle new public management-typer og hevet sig i håret over, at hele deres målsystem nu skulle gøres frivilligt. Den håbløse kommunemodel var så den løsning, de kom op med. Heldigvis blev den fejet af bordet.

Under alle omstændigheder er tidsånden begyndt at gå imod dem. Skattevæsenet, Dong og andre store sager, hvor Finansministeriet har haft fat i styrepinden, giver ikke offentlig medvind p.t.

Og hvad angår folkeskolen, så rammer new public management og den udgave af systemet, som Finansministeriet abonnerer på, så meget ved siden af, at man kun kan håbe på, at lærernes egen dømmekraft holder det i skak, indtil skidtet bliver taget af bordet igen som den kæmpemæssige fejltagelse, det har vist sig at være.