Debat

Der må ske noget med læseplanerne i Grønland

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med risiko for at være en dansk lærer, der spiller klog på Grønland, vover jeg alligevel pelsen!

For nu må der snart ske noget med læseplanerne højt mod nord.

KNR (Grønlands Radio) har haft et indslag om folkeskolen i april 2015. Resultaterne skal højnes.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det kan ikke undre, at det går galt, når man overfører et dansk, meget bogligt skolesystem til den isholdige ø mod nord. Og jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at det er dumt at overse Georg Kerschensteiners pædagogik (tysk pædagog, født 1854, erfaringspædagogik).

Med Kerschensteiners tanker kunne man styrke praktiske færdigheder, kunsthåndværk, naturvidenskab og oplevelser i felten.

Der skal tænkes i andre metoder, hvis grønlandske børn skal se meningen med skolegangen: Flere kropslige aktiviteter, ud i fjeldet med en naturvejleder, mere musik - og endelig: Spørg grønlænderne!

Det her er ramme alvor. Hvis ikke børnene skal sidde og snorke, skal der ske noget nyt.

Man kunne samarbejde mellem seminariet i Nuuk, grønlandske lærere og naturvejledere. Og udstikke læseplaner lokalt.