Der er uoverensstemmelse mellem det, kommunernes ledelse siger, og det, lærerne siger. Det er i grunden ikke så mærkeligt. Kommunernes pædagogiske ledelse regner med, at et par pædagogiske foredrag vil klare det (universitetsmodellen).

Lærerne ved af bitter erfaring, at det hverken gør fra eller til. Den ene part, den uden praktisk erfaring, regner med, at alle lærere er helt »klædt på« efter et par foredrag.

Så skal der opstå uoverensstemmelser. De kommunalt ansatte, pædagogisk uddannede eller ej, vil altid have en interesse i, at kommunen får ret. Tilsyneladende tror man fortsat, at elever, som er sendt i særlige klasser, er tilfældigt udtaget og ikke har gjort sig negativt bemærket på nogen måde. De bliver ikke det mindste klogere, fordi de nu havner på forsiden af alle aviser.

Det, man gør, er at lægge al skyld på lærerne. De (lærerne) er ikke kloge nok. Man har end ikke tænkt den tanke, at fejlen kunne ligge hos eleven. At han/hun simpelt hen mangler intellektuel udrustning. At det er eleven og ikke læreren, som trænger til det pædagogiske foredrag.

Foredrag kan ikke højne undervisningen. Eleverne, som bliver sendt tilbage i klassen, vil stadig kræve øget opmærksomhed fra læreren, som derved unddrager den øvrige klasse.

Men navnlig vil det gå ud over de inkluderede, som ikke kan følge normalundervisningen, men det er jo billigere end specialklassen. At tro, at eleverne bliver klogere eller bedre til at følge med i klassen, bare fordi de kommer tilbage, er ikke videre begavet. De har ganske rigtigt en stor chance for at havne på offentlig forsørgelse. Men det har intet med henvisningen til specialklassen at gøre. Det skyldes udelukkende deres manglede intellektuelle formåen (forkortet af redaktionen).