Debat
Lad os få de rigtige tal på bordet, Gordon Ørskov Madsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Folkeskolen nummer 9 leverer Gordon Ørskov Madsen et rammende eksempel på, hvordan fagforeningerne og oppositionen for tiden agerer i det politiske liv. Alene overskriften »Mens vi venter på valget« siger det hele. Mens regeringen dagligt arbejder stenhårdt på at løse de overordentligt vanskelige udfordringer, den økonomiske krise har påført os, læner fagforeningsfolk som Ørskov Madsen sig tilbage i hængekøjen og råber op om valgkamp. Hvilken valgkamp?
Regeringen er ikke i valgkamp. Det er der ikke tid til, når man har ansvaret for at sikre velfærdssamfundet - også for de børn, der går i børnehaveklasse i dag. På uddannelsesområdet har vi startet forhandlinger om en ny aftale for fremtidens folkeskole. Vi vil styrke elevernes faglighed og give kommunerne større frihedsgrader. Ligesom statsministeren har jeg det sådan, at jeg gerne vil gøre arbejdet færdigt og fremlægge helt konkrete uddannelsespolitiske resultater over for danskerne. Det er jo mildest talt en ambition, man ikke kan tilskrive Ørskov Madsens venner i oppositionen.
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har stillet i udsigt, at også folkeskolen vil blive forgyldt, hvis magten skifter. Beregninger fra Finansministeriet viser, at deres folkeskoleudspil vil koste mellem 4,5 og 6,0 milliarder kroner årligt. Hertil kommer 1,2 milliarder i øvrige engangsudgifter. Desværre er der ikke penge til løfterne i Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis plan, derved virker deres uddannelsespolitiske forslag jo heller ikke seriøse.
En anden åbenbart grundløs beskyldning fra Gordon Ørskov Madsen er påstandene om, at regeringen har skåret ned på uddannelsesområdet siden 2001, at regeringen har svigtet fagligheden, at det er regeringens skyld, at der bliver nedlagt lærerstillinger, og at regeringen skærer ned på læreruddannelsen.
Men lad os få de rigtige tal på bordet. Regeringen bruger i dag flere penge per elev end i 2001. Vi har styrket fagligheden gennem fælles nationale mål og minimumstimetal. Vi har indført flere timer i dansk, og børn læser i dag lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. At der bliver omprioriteret i kommunerne i forhold til uddannelsesområdet, er en kommunal beslutning. Det vil jeg som minister ikke blande mig i - det tror jeg også gerne, kommunerne vil have sig frabedt. Og at læreruddannelserne skulle være beskåret med en milliard kroner, skylder Ørskov Madsen at dokumentere. Jeg afventer med spænding brevet fra Gordon Ørskov Madsen.