Enhedsskolen skal nedbrydes. Det mener KL, kan man se i udspillet »Nysyn på folkeskolen«. Og det mener regeringen i sit forslag til folkeskolereform, »Faglighed og frihed«, der er til forhandling i forligskredsen i disse uger.

Nu sætter en arbejdsgruppe under regeringen så ekstra trumf på: Eleverne skal ikke kun deles én gang, men to gange. Det fremgår af rapporten »Talentudvikling. Her står vi - og hvad bør der gøres?«, som blev fremlagt i sidste uge.

Arbejdsgruppen anbefaler, at skoleloven ændres, så udskolingen kommer til at bestå af linjer: »naturfag og humanistiske fag« og »praktiske/musiske/kunstneriske fag«.

Det er en deling, som, erfaringen viser, fører til, at bogligt svage elever vælger den praktiske linje.

Og så skal reglerne om holddeling lempes, så eleverne bedre kan deles efter fagligt standpunkt på tværs af årgangene inden for linjerne.

Det er nemmest at forklare arbejdsgruppens vision sådan her: Jens, der går i 7. klasse, er glad for matematik, så han har valgt naturfagslinjen. Fag som dansk og engelsk har han sammen med sin klasse; men han er så dygtig til tal, at han går på matematikhold med elever fra naturfagsklassen på 8. klassetrin.

På denne måde bliver han fri for at gå sammen med de bogligt svage, som han var belemret med i 6. klasse. De har valgt den praktiske linje, hvor de går nu. Jens er også blevet fri for at have matematik sammen med dem fra hans nye klasse, der ikke er så hurtige på lommeregneren, som han selv er.

Sådan ser arbejdsgruppen det: Folkeskolen skal indrettes, så den stimulerer et matematisk talent som Jens bedst muligt. Synspunktet er begrundet i »behovet for at sikre Danmarks konkurrencedygtighed i det globale vidensamfund. Den afhænger nemlig af, at vi bliver dygtigere til at udvikle talenter. Derfor skal de mest talentfulde have bedre plads til at udfolde sig, så de kan udnytte deres potentiale til fordel for samfundets og deres egne fremtidsmuligheder«.

Men arbejdsgruppen tager fejl. Det er ikke talentudvikling, der giver en konkurrencefordel. Det er viden. Viden skaber velstand i vidensamfundet (til forskel fra landbrugs- og industrisamfundet, hvor det var jord og kapital og arbejdskraft, der genererede rigdom).

Jagten på viden har fået nogle lande til at satse på talentpleje i uddannelsessystemet i et forsøg på at udvikle en videnelite, der kan sikre konkurrencedygtighed og velstand. Men et land som Danmark skal selvfølgelig blive ved med at dyrke bredden i uddannelsessystemet, så befolkningen som helhed også fremover vil have et højt vidensniveau. En veluddannet befolkning er den bedste garanti for et velstående og velfungerende samfund. I dag og i morgen.

John Villy Olsen, jvo@dlf.org