Igen og igen hører vi politikerne bag loven om elevplaner påstå, at undersøgelser viser, at lærerne er glade for dem. Senest undervisningsministeren i sidste nummer af Folkeskolen i et svar til Karsten Bräuner. Hvad er det for en undersøgelse, de fabler om? Mig bekendt foreligger der kun én undersøgelse af elevplanerne, nemlig Evalueringsinstituttets. Skal man være venlig over for disse politikere, kan man måske sige, at den viser, lærerne har lært at leve med - læs blæse på - loven. Men de bruger ikke elevplanerne til noget som helst i deres daglige arbejde.

Jeg har flere gange, hidtil uden at det har kostet mig en øre, skrevet, og gør det gerne igen her: Jeg giver en kasse øl til enhver, der kan vise mig en klasse, hvor denne lov er overholdt. Vis mig en klasse, hvor alle elever efter samtale med lærerne har fået udleveret skriftlige, individuelle elevplaner, som beskriver resultaterne af den løbende evaluering af alle betydende aspekter af undervisningen i alle fag jævnfør samtlige trinmål og elevens alsidige udvikling samt den - i samarbejde med forældrene - besluttede opfølgning herpå. Det er aldrig sket, og det kommer aldrig til at ske. Denne lov er komplet til grin. Eller rettere værre endnu: De fleste steder har den tilsyneladende resulteret i, hvad der i praksis må betegnes som karaktergivning i alle fag på alle klassetrin. Til trods for at lovgiverne udtrykkeligt har fastslået, at netop dette ikke måtte ske.