Professor Per Fibæk Laursen kan næppe fortænke mig i at være overrasket over hans advarsel mod Skub-bølgens virkning for de svage elever. Glædeligt, tilmed. Det bliver man da, når man i årevis har fået læst og påskrevet af blandt andre Fibæk for netop at pege på dette fænomen. At skoler, hvor eleverne ». ikke har faste klasselokaler og faste skemaer og selv skal vurdere, hvilke lektier de skal lave«, simpelthen ikke duer uden for de højtuddannede velhavermiljøer i for eksempel Gentofte, der som bekendt har satset over 900 millioner kroner på projekt Skub. Det tjener Fibæk til ære, at også han kan blive klogere.

Men jeg glædede mig for tidligt. I Folkeskolen nummer 9 trækker Fibæk i land. Væk er hans udtalte bekymring på vegne af de svage elever, der landet over er ved at blive indrulleret i den fleksible, individualiserede flimmerskole. Man kan roligt lade sig inspirere af Gentoftes skoler, mener Fibæk nu, men man skal ikke »uden videre« kopiere den fleksible skole. Den virker nemlig kun, hvis man går ind for den, siger han. Var hans advarsel til landets skolepolitikere om den fleksible skoles elitære pædagogik da bare et ukontrolleret udslip?