Selv om vi mener, at vi har en fantastisk god folkeskole i Danmark, må vi erkende, at den - når det kommer til stykket - ikke er så fantastisk i forhold til de svageste elever. Og her tænker jeg ikke på de handicappede eller mentalt retarderede, men på de almindeligt funktionsdygtige og ganske normalt begavede børn, som blot kommer fra hjem uden bogreol og læselampe. Det er en katastrofe, at så mange af dem, som tilfældet faktisk er, forlader skolen uden tilstrækkelige kundskaber i dansk. Det betyder nemlig, at de ikke får en ungdomsuddannelse. At disse unge ofte er unge med anden etnisk baggrund end dansk, gør ikke problemet mindre - men skjuler meget passende årsagssammenhængen. Folkeskolens nuværende værdigrundlag, som ikke i praksis har bidraget væsentligt til at bryde den negative sociale arv, er vel - alene af den grund - næppe bevaringsværdigt. Derfor er det skuffende, at DLF i sit høringssvar til forslaget om ændring af folkeskoleloven generelt er imod enhver forandring og ikke med et ord forholder sig til en af de væsentlige opgaver for »Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling i Folkeskolen«. Ifølge den foreslåede lovtekst er opgaven nemlig at »vurdere skolens evne til at bidrage til at nedbryde elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk«.

Vi burde have hilst det velkomment, at der nu i folkeskoleloven fokuseres på et af samfundets store og uløste problemer - et problem, hvis løsning klart er en opgave for folkeskolen, og som ligger inden for den ansvarsbevidste og professionelle lærers mulighed at tage hånd om.

Svar

Jeg ved ikke, hvilken interesse du har i gentagne gange at hævde, at DLF generelt er imod enhver forandring, når du som kredsformand ved, at det ikke er korrekt.

DLF er konsekvent kommet med forslag til initiativer til løsning af folkeskolens udfordringer. Vi har som et af mange forslag helt konkret tilbudt en aftale om i løbet af en femårig periode at halvere antallet af dårlige læsere, der forlader folkeskolen. Vi har en række konkrete forslag, der vil hjælpe lærerne med at løse opgaven også i forhold til de tosprogede elever. På den måde kan vi styrke skolernes og lærerens mulighed for at påtage sig ansvaret for at løse opgaverne. Blandt andet OECD har påpeget, at det er præcis det, der skal til, hvis vi vil forbedre skolen. Hvorimod central styring og kontrol ikke har nogen positiv effekt - tværtimod.

Hele det styringsprojekt, som det seneste lovforslag er udtryk for, begrundes med en række slagord, som ingen kan være uenige i, som at ville bryde den negative sociale arv, øge fagligheden. Den hopper en del lederskribenter ukritisk på. Vores professionelle ansvar for undervisningen byder os imidlertid at råbe vagt i gevær, når politikerne forslår ændringer, der gør det vanskeligere at lave en god undervisning, i stedet for at hente billige point ved at støtte populistiske forslag.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF