Anmeldelse

C:D & Strik

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En spændende måde at præsentere strikkemodeller på via videoklip i forbindelse med de enkelte opskrifter, som i sværhedsgrad er rimeligt enkle.

På begyndelsesbilledet præsenteres man for et knappanel, som virker friskt, idet knapperne er billeder af forskellige dekorationsknapper. Under hver knap gemmer sig en af de 12 opskrifter på strikmodeller, der strækker sig over sjaler, bluser, trøjer, nederdele, futter og en taske.

Har man klikket på en knap, fremtoner en opskrift og et billede af modellen. Her kan man så aktivere et lille videoklip, hvor man ser en ung pige fremvise modellen, så man virkelig kan få en fornemmelse af, hvordan den ser ud, og hvordan den sidder på kroppen.

Selve opskriften er det muligt at printe ud, ligesom man også kan printe en stregtegning af strikmodellen, hvor mål og eventuel øgning eller mindskning af masker er angivet. Desuden kan man finde forslag til ændringer inden for den enkelte model. Disse kaldes designforslag.

Støder man på strikketekniske problemer, er der hjælp at hente i et strikkeleksikon, hvortil der henvises i den enkelte opskrift. Der vises helt enkle teknikker som opslag og aflukning, samt hvilke teknikker man i øvrigt kan få brug for undervejs. Redaktøren burde her have opsnappet, at aflukning er vist på en unødig indviklet måde.

Rent teknisk burde forfatteren, der er uddannet multimediedesigner, have valgt at lade forsidebilledet komme frem, blot man sætter cd'en i drevet.