I diskussionen om Albertslund-modellens fordeling af ikke-dansktalende småbørn på kommunens skoler spørger Per Fibæk Laursen mig: »Kræver et vidtgående indgreb over for, hvad vi normalt betragter som den enkeltes rettigheder, ikke, at det har udsigt til at gavne den enkelte?« (Folkeskolen nummer 6).

Nej, ikke nødvendigvis. Snæver egeninteresse må ofte vige for almenvellet. Og så alligevel jo, i den forstand at almenvellet per definition er til gavn for den enkelte. Jeg kvier mig ved at tro, at fremvæksten af »sorte« og »hvide« skoler og deraf følgende opsplitning i afsondrede, indbyrdes fjendtlige, etniske parallelsamfund ikke bekymrer Per Fibæk Laursen. Er vi ikke enige om, at hele samfundet og de ikke-dansktalende småbørn har en fælles interesse i så vidt muligt at undgå den ghettoisering, der kendes fra så mange andre byer, hvor man har ladet disse børn vokse op i isolerede minoritetskulturer, læs: Ladet dem sejle i deres egen sø?