Debat

Kære lederkollega

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De forbedringer for skolelederne, den nye overenskomst resulterer i, kan kun honoreres med et stort ja ved urafstemningen.

Først og fremmest er det glædeligt, at reallønnen mere end sikres alene gennem de centralt aftalte forhøjelser.

Dernæst lægges der pæne lønpuljer ud til lokale forhandlinger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I forbindelse med ændringen af det kommunale landkort, skolestrukturer og organisation er det glædeligt med en lokallønspulje på 2,5 procent.

Puljen er som noget nyt med udmøntningsgaranti og med vandtætte skodder til lærerne. Kommunen skal med andre ord udmønte de 2,5 procent til skolelederne, og de lokale forhandlere kan kaste al deres energi ind på at forhandle ledernes løn uden at skele til andre gruppers »krav« på andel af samme pulje.

Det er på det lokale plan, skolelederne nu skal ind og have honoreret de opgaver og kvalifikationer, der ikke tages højde for i grundlønnen. Her tænker jeg for eksempel på varetagelse af fælles ledelse, distriktsledelse, lønsumsstyring og nye opgaver som følge af struktur- og opgaveændringer. Erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm fortæller om store forandringer i ledelsen af det kommunale skolevæsen og skoleledernes arbejdsopgaver og -betingelser.

Puljen på de 2,5 procent får således rigeligt ben at gå på, når der skal forhandles.