Professor Niels Egelund er ude efter faget natur/teknik (www.folkeskolen.dk den 21. februar). Han mener, at faget bør afskaffes, fordi lærerne er for dårlige!

En lidt forhastet konklusion, må man sige. De første seminarieuddannede natur/teknik-lærere kommer ud til sommer. Desuden indeholder fagbeskrivelsen meget af den type naturfag, som de danske elever ikke var skrappe til i Pisa-undersøgelsen. Det er blandt andet at kunne genkende spørgsmål, som kan besvares gennem naturvidenskab; at kunne forstå videnskabelige begreber; udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og reflektere samt at kunne bestemme, hvilke faktorer der skal bruges i en videnskabelig undersøgelse.

Nu konkluderer Egelund, at faget har medskyld i de danske elevers dårlige resultat i Pisa. Men ingen af de elever, som blev testet, har haft faget i fuldt omfang. Det havde natur/teknik ikke været skolefag længe nok til, da undersøgelsen blev foretaget.

Men Egelund her ret i, at natur/teknik ikke varetages af lærere med den fornødne kompetence. 32 procent af underviserne har hverken naturvidenskabelig uddannelse eller efteruddannelse. På den baggrund udtaler Egelund til medierne: Natur/teknik bør afskaffes. Det er, hvad man kan kalde en Lomborg!

Miljøet har længe lidt under, at tal bliver bøjet og drejet, hvorefter det pludselig viser noget helt andet. Nu skal vi også til at høre på disse fordrejninger inden for folkeskolens naturvidenskabelige fag - ærgerligt. Her er ikke brug for hovsa-løsninger på løst grundlag, men seriøse bud på forbedring.

I de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for faget står der blandt andet: 'forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter'.

Det er en god formulering, som indfører eleverne i en naturvidenskabelig tankegang. En tankegang, der på længere sigt efterfølges blandt andet i faget biologi. Det kaldes progression. En udvikling gennem skolesystemet, som efter spiralprincippet gentager og udvikler arbejdsmetoder og begreber gennem hele skoleforløbet.

Eleverne får gennem en længere proces mulighed for at lære, hvordan viden bliver til.

Som det fremgår tydeligt, er det ikke nok at dømme et fags endeligt ved at slå op i en tabel eller se på andre undersøgelser og derefter foretage forhastede konklusioner.

Egelund foreslår, at der i stedet for natur/teknik indføres biologi og geografi i de mindre klasser. Det løser bare ikke problemet. Undersøgelsen 'Geo. Spørg 98' viste, at kun hver tredje geografilærer havde linjefagsuddannelse. En helt ny og ikke offentliggjort biologiundersøgelse om biologiundervisningen viser, at fire ud af ti biologilærere ikke er linjefagsuddannet. Disse to forhold viser på en ganske enkel måde, at Egelunds løsning ikke holder.

Natur/teknik-faget er fuldt af gode intentioner og formuleringer. Det er et fag, som kan gøre børnene til dygtige og fagligt funderede borgere - også inden for det naturvidenskabelige område. Derfor er den rigtige løsning at give lærerne et markant løft på efteruddannelsesområdet.

Anders V. Thomsen

formand for Biologforbundet

Forkortet af redaktionen