Lærerstuderendes Landskreds skifter traditionelt formand hvert andet år, og hvis man skal tro den netop afgåede formand, Rasmus Møller, strækker hukommelsen sig som regel kun en formandsperiode tilbage.

Derfor har de lærerstuderende problemer med kontinuiteten i det faglige arbejde, og derfor var det oplagt, at man benyttede det netop overståede tiårsjubilæum som fraktion 5, kreds 183, i Danmarks Lærerforening til at udgive et jubilæumsskrift, der kigger tilbage på samtlige formandsperioder siden 1991.

Jubilæumsreceptionen blev holdt i forbindelse med de studerendes årsmøde på Odense Seminarium. Ved den lejlighed slog Rasmus Møller fast, at det var et spring, man foretog for ti år siden.

Perioden synes for de lærerstuderende som en evighed, men kun som en sekund af evigheden for DLF, der jo har 127 år på bagen. Forskellen mellem de to organisationers virkelighedsopfattelse har ført til både spændende synergi og komplikationer.

'Men det var en helt rigtig satsning set både fra de studerendes og fra DLF's side. Lærerstuderendes Landskreds fik en klart forbedret platform, og som fødselar vil jeg tillade mig at sige, at det gjorde DLF også. Resultatet er blevet et mere helhedsorienteret fokus på læreruddannelse og folkeskole', sagde formanden.

Hak til seminarier

Næstformand i DLF Stig Andersen kommenterede i samme forbindelse debatten om lærermangel.

'Gang på gang bliver vi mødt med udsagn i den offentlige debat, som viser despekt over for læreruddannelsen og lærerjobbet. Det virker ikke motiverende for lærerne i folkeskolen, og det virker heller ikke motiverende for lærerstuderende. Helt grotesk bliver det, når fremtrædende politikere giver udtryk for, at lærerne bare kan erstattes af ikke-uddannede med et kort kursus i pædagogik. Det kan de ikke. Folkeskolen har brug for lærerstuderende og for lærere med en gedigen og fuldgyldig læreruddannelse og ikke for en flok halvstuderede røvere'.

Der er grund til at stå sammen over for mediebårne angreb mod folkeskolen, mener næstformand i Skole og Samfund Solveig Gaardsmand, men angribes skal der, når man som Skole og Samfund kan påvise, at det halter med seminariernes undervisning.

'I dag nytter det ikke, at man som lærer overser forældrene som en dimension i børnenes skole, og det nytter ikke, at seminarierne giver et billede af forældrene, som nærmest skræmmer nye lærere og får dem til at være på vagt over for forældrene i stedet for at se dem som de ressourcepersoner, vi i virkeligheden er. Det er et område, hvor vi gerne vil samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds'.

I strid modvind

Jubilæumsskriftet 'I strid modvind - Lærerstuderendes Landskreds 10 år i Danmarks Lærerforening' er skrevet af de forskellige formænd og næstformænd og redigeret af en af dem, nemlig Henrik Hallinger, der var formand fra 1997-1999.

Ud over at give et billede af, hvordan de lærerstuderende har udviklet sig organisatorisk, fra man havde 500 medlemmer til i dag 10.000, kommer skriftet ind på de centrale fagpolitiske temaer i perioden. Skoleovertagelser dominerede i de første år mange møder, men de gennemgående temaer i hele perioden er praktiksituationen og mulighederne for at finde arbejde som lærer.

Jubilæumsskriftet er på 96 sider og er udgivet af Lærerstuderendes Landskreds.