Møder

En større og større del af en lærers arbejdsliv består i mødedeltagelse. Der er møder med forældre, kommunale myndigheder, tillidsfolk - og kolleger. Vi kalder det nemlig møde, bare vi taler om faglige emner med en enkelt kollega. 'Bjarne og jeg holder møde om det i eftermiddag'. 'Det' kan udmærket være et samarbejde om et projekt i 6. klasse. Meget få holder af store møder, selv om man ofte beder om flere af dem. Og der er da også en lang række trættende ritualer knyttet til de fleste møder. Nogle er for strukturerede, nogle for løse, og mange kolleger spiller rituelle roller som 'kværulanten', 'projektfanatikeren', 'den forurettede', 'ledelsens onde ånd', 'elevdemokratiets faste vogter'. Et par stikord, og de farer op med et indlæg. I en vis forstand kan et lærermøde minde om en familiesammenkomst, hvor man føler, at man kan hinanden udenad.

Den gode mødeleder sørger for, at mødets optakt lægger en konstruktiv og ikke for højtidelig grundstemning - gerne med et aktuelt udgangspunkt uden for dagsordenen. Den gode mødeleder sørger for, at alle møder har en sluttid, og at denne overholdes. Den gode leder viser venligt, men bestemt, hvornår taletiden er overskredet. Den gode mødeleder sender blikket rundt med jævne mellemrum og danner sig indtryk af, om nogen ønsker ordet.

Vil man som mødedeltager gerne ind i samtalen, står flere signalsystemer til rådighed. Man kan bruge sproget, man kan markere med hånden, eller man kan trække vejret hørbart ind, så alle kan høre, at man gerne vil til. Vil en mødeleder straffe en besværlig mødedeltager, er intet mere effektivt end usynliggørelse. Og skal der samles ind til en lærerfest, er et glimrende middel en klichékasse, hvortil mødedeltagere skal bidrage med en krone, hvis der af et flertal i forsamlingen, en enkelt betroet kollega eller af mødelederen er dømt kliché!

Professor Higgins