Lederforeningen har brug for at vise sine medlemmer, at skolelederne bevæger sig mod en større selvstændig status i Danmarks Lærerforening. Men Lederforeningen vil ikke stille så store krav, at kongressen vender tommelfingeren nedad, når ledernes indplacering i DLF skal evalueres til oktober.

Det fik Lederforeningens repræsentantskab talt sig frem til på sit møde i København i sidste uge. Det skete efter en længere debat om de to centrale punkter i den nuværende struktur: At Lederforeningen er dybt afhængig af et årligt økonomisk tilskud fra DLF. Og at mange skoleledere ikke har stor nok indflydelse på forhandlingerne af deres egen løn.

Der var stor enighed om at indstille til kongressen, at økonomien lægges i faste rammer. Men omkring forhandlingsretten foretog forsamlingen en blød landing. Skolelederne vil ikke nødvendigvis forlange at få overdraget forhandlingsretten fra kredsformændene i denne omgang.

Den første taler, Hans Jørn Bollerslev fra Ribe Amt, meldte ellers klart ud, at forholdet til Danmarks Skolelederforening fylder så meget i det daglige arbejde, at der skal ske ændringer af ledernes organisatoriske placering i DLF.

'Vi vil have forhandlingsretten lokalt, men vi vil samtidig have lov at læne os op ad kredsenes ekspertise', sagde Hans Jørn Bollerslev.

Også Bent Johansen fra Københavns Amt talte for større frihedsgrader.

'Vi er i en barok situation. Vi har flest medlemmer de steder, hvor samarbejdet mellem kreds og ledernetværk er godt. Alligevel synes nogle, at netop forholdet til kredsene er et stort problem. Derfor må vi finde en ordning, hvor vi, der er glade for kredsene, kan få lov at fortsætte samarbejdet, mens der samtidig bliver taget hensyn til de andre', sagde Bent Johansen.

Netværksformand kan fyres

Uden ændringer er der stor risiko for, at lederne forsvinder i mængden af lærere i DLF, mente Ebbe Damsbo fra bestyrelsen.

'Mange skoleledere betragter Lederforeningen som et vedhæng til DLF frem for som en ligeværdig partner. Derfor må vi demonstrere, at vi er i bevægelse. Det gør vi ved at få vores egen økonomi og ved at forlange forhandlingsret', sagde Ebbe Damsbo og henviste til det debatoplæg, Lederforeningen havde sendt ud til sine medlemmer på forhånd. Her anbefaler bestyrelsen blandt andet, at Lederforeningen skal være en selvstændig afdeling af Danmarks Lærerforening og får den lokale aftaleret for ledergruppen.

'Det betyder, at lederne selv skal afgøre, hvem der skal forhandle deres løn. Vælger de deres egen netværksformand, har det den fordel, at de kan skifte ham ud, hvis de er utilfredse med hans resultater. Det kan de ikke gøre med kredsformanden', sagde Ebbe Damsbo.

Allan Lundby-Hansen fra Roskilde Amt advarede mod, at Lederforeningen lover medlemmerne noget, den ikke kan få vedtaget på kongressen.

'I Køge sidder vi med ved forhandlingsbordet, men selv vores kreds vil have svært ved at overdrage forhandlingsretten fuldstændig til os. Det handler også om politisk stolthed for kredsene', sagde Allan Lundby-Hansen.

Der må være tale om en flertrinsraket, mente Claus Brink Christensen fra bestyrelsen og mindede om, at Lederforeningen indgår i DLF's udviklingsprojekt.

'På et tidspunkt får vi formentlig ret til selv at forhandle. Men lige nu skal vi først og fremmest sikre, at vi får større indflydelse, end vi har i dag'.

Kravene bliver for små

Kravet om en selvstændig økonomi i Lederforeningen blev af flere talere betragtet som den mindst farlige anbefaling.

'Alle kan se, at det er absurd, at vi kun får bevilget et beløb fra DLF for et år ad gangen', sagde Lederforeningens kasserer, Alexander Osmund.

Jens Erik Henriksen fra Sønderjyllands Amt var godt tilfreds med, at udsagnene begyndte at blive blødere.

'Vi skal ikke være flove over, at vi bygger videre på synergien fra de steder, hvor samarbejdet fungerer. Det kan føre til gode resultater', sagde han.

Også bestyrelsesmedlem Ebbe Damsbo fornemmede tilbagetoget, men han så ikke så optimistisk på det.

'Jeg er bange for, at vores krav til kongressen ender med at blive så små, at de ikke er til at få øje på, og så mister vi medlemmer, for det lyder underligt, at vi godt kan føre lønsamtaler med lærerne på vores skoler, men at vi ikke forhandler for os selv', sagde Ebbe Damsbo.

Han erkendte dog, at Lederforeningen skal passe på med at få et nej på kongressen. Men han mente, at det var for tidligt at blive taktisk.

'Lige nu bør vi tale om, hvad der er det ideelle for os. Det må vi så drøfte med kredsene og med organisationsudvalget i DLF, så vi kan få et indtryk af, hvad der er muligt at få gennemført'.

Med retten følger pligten

Lederforeningens formand, Jens Færk, kan godt forstå, at skolelederne i en stor kommune som Odense, hvor Ebbe Damsbo er skoleleder, gerne selv vil forhandle. Alligevel advarede han sit bestyrelsesmedlem mod at fare for voldsomt frem.

'Som jeg hører det, taler du om at løsrive forhandlingsretten fuldstændig fra kredsene. Det vil bringe os på kollisionskurs med kongressen. Men du må melde klart ud, og så må repræsentantskabet tage stilling til, om det er et mål, vi skal forfølge', sagde Jens Færk.

Ebbe Damsbo fastholdt sit synspunkt. Men Lotte Hansen fra Frederiksborg Amt mente, at hvis lederne opnår ret til selv at forhandle, får de også pligt til at gøre det, for så vil ingen kredsformænd påtage sig opgaven. Det bliver et problem i alle de kredse og kommuner, hvor skolelederne er for få til at magte opgaven.

'I stedet bør vi foreslå kongressen, at både kredsformand og formanden for ledernetværket skal skrive under på forhandlingsresultatet. På den måde er vi sikre på at få indflydelse', sagde Lotte Hansen.

Jens Færk rundede debatten af med at konstatere, at Lederforeningen skal gå efter en aftale, der hviler på to ben.

'Vi skal sikre, at skolelederne får større indflydelse på deres egne vilkår, men vi skal formulere os på en måde, så vi ikke bliver stemt ned. Samtidig skal Lederforeningen have sin egen økonomi'.

Bestyrelsen vil præsentere et konkret udspil på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde til august.

Læs Jens Færks beretning på www.folkeskolen.dk

Henrik Stanek er freelancejournalist

foto: bo tornvig