Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nu er tidens hotte emne blevet lærermangel, og den debat, der har kørt i medierne i de sidste par uger, har blandet tingene godt og grundigt sammen. Vi står nemlig med to emner - hvoraf kun det ene handler om lærermangel. Det andet handler om, at Kommunernes Landsforening med flere mener, at det vil være godt at få andre undervisere i folkeskolen end de seminarieuddannede. Jeg vil kommentere begge emner, men hver for sig.
Selvom der ikke findes præcise tal, er jeg ikke i tvivl om, at vi må forholde os til en situation med lærermangel. Samtidig ved vi, at problemet ikke er lige stort overalt i Danmark. For at få et ordentligt grundlag for diskussionen har jeg taget initiativ til en undersøgelse, hvor alle DLF-kredse er blevet bedt om at vurdere omfanget af lærermanglen - derefter må vi have en prognose, som giver et billede af, hvordan situationen vil udvikle sig. Vi ved, at det stigende antal børn vil betyde flere elever i folkeskolen frem til år 2010. Jeg forventer at kunne lægge DLF's analyse af problemet frem meget snart.
Vi lever allerede i dag med, at ikke alle, som underviser i folkeskolen, har en læreruddannelse. Når man lokalt skal vurdere, hvem der er bedst egnet til at gå ind i et lærerjob, må man se på de kompetencer, som er nødvendige på den enkelte skole. Det er blevet nævnt, at det så kunne være en god ide at tilbyde disse ikke-læreruddannede nogle kurser, som gav dem yderligere kompetencer. Det er da en glimrende ide. Man skal bare huske, at det er en nødløsning, og at det aldrig bliver til den læreruddannelse, som er nødvendig for at opfylde folkeskolelovens krav.
Vi ved, at mange af de mennesker, der arbejder som 'vikarer', ønsker at gennemføre en seminarieuddannelse, men må lade være af økonomiske grunde. Her er der et oplagt potentiale i forhold til at rekruttere nye lærere. Men det vil kræve, at arbejdsløshedslovgivningen gøres mere fleksibel, så det bliver muligt at gennemføre læreruddannelsen og samtidig være dagpengeberettiget. Jeg er sikker på, at vi i samarbejde med seminarierne kan konstruere en læreruddannelse til folk med undervisningserfaring, med en anden uddannelse eller til tosprogede med særlige kvalifikationer. En læreruddannelse, der vel at mærke fuldt ud opfylder de almindelige krav til en seminarieuddannelse.
Samtidig skal vi gøre en indsats for, at mange flere af de kvalificerede unge søger ind på seminarierne. Det arbejder vi tæt sammen med Lærerstuderendes Landskreds om - for folkeskolen har sandelig brug for engagerede unge, der kommer med entusiasmen, engagementet og professionalismen. Og så skal vi sørge for, at de unge bliver i folkeskolen, ved at give dem mindre belastende arbejdsvilkår.
Hvis kommunernes bekymring for lærermangel skulle tages for pålydende, er der ingen tvivl om, at man også ville have set en massiv indsats rundt omkring i landet for at fastholde ældre lærere i jobbet et ekstra år eller to. Ved en rundspørge, DLF foretog for nylig, meldte kredsene tilbage om fem kommuner i hele landet, som havde en seniorpolitik for ældre lærere. Fem!
Kommunernes Landsforening anslår, at vi vil mangle cirka 1.500 lærere ved næste skoleårs start. Selvom den geografiske spredning kan være stor, svarer dette rundt regnet til én lærer per skole. Var det så ikke en ide at give bedre vilkår til nogle af vores ældre kolleger, så det blev mere attraktivt at tage en tørn i skolen et par år ekstra? Det ville unægtelig tage toppen af problemet. Noget tyder på, at Kommunernes Landsforening har en dagsorden, der rækker ud over at få løst den akutte lærermangel, som efter alt at dømme vil løse sig selv om ti år, når de store årgange har forladt folkeskolen. Vi ser Kommunernes Landsforening udnytte et reelt eksisterende problem til at sluse ikke-læreruddannede ind i skolen. Her og nu er det at springe over, hvor gærdet er lavest. Og på længere sigt er det en meget dårlig måde at give lærerfaget den status, der er en forudsætning for, at flere vælger uddannelsen, hvis man spiller ud med, at enhver kan gå ind fra gaden og påtage sig lærerrollen. Det er uanstændigt, hvis vi skal bruge kræfter på at forsvare, at man som lærer skal have en seminarieuddannelse for at undervise i folkeskolen.
Derfor: Tag tyren ved hornene og træf de rigtige, langsigtede beslutninger. Vi skal have tiltrukket flere kvalificerede unge til seminarierne, andre grupper skal have mulighed for at få en læreruddannelse, og der skal gives bedre vilkår for ældre lærere, så det bliver attraktivt at blive i skolen. Hvis kommunerne vælger de rigtige løsninger, skal vi som lærere nok forholde os fleksibelt i den periode, hvor lærermangel kan blive et problem. Men hverken vi eller skolen er tjent med, at en stor gruppe mennesker med en halv eller kvart (eller ingen) uddannelse får en varig plads i folkeskolen.