Når vi endnu en gang skal stemme nej til et utilfredsstillende overenskomstresultat - for selv de største optimister ved, at det bliver tilfældet - kan vi meget vel komme til at lave et gigantisk selvmål, hvis vi altså stemmer nej!

Fordi en strejkesituation vil indebære, at de overenskomstansatte skal strejke, mens vi tjenestemænd skal betale ekstra kontingent. Og strejker tjenestemændene, hvad de ikke må, bliver den økonomiske situation helt uoverskuelig for de fleste.

Vor arbejdsgiver vil juble, fordi der vil opstå en katastrofal dyb splittelse i DLF, som de nok skal vide at udnytte. Derfor skal vi stemme blankt, hvis vi ønsker at stemme nej! For dermed iskoldt at markere, at os tager de ikke røven på. Når vi ikke har styrke til at hævde selvrespekten (der desværre ofte er konverteret til hus, bil og båd) med pengepungen, må vi vælge et våben, der skaber mindst mulig splittelse i egne rækker, der ikke går ud over os selv økonomisk og rammer vores modpart hårdest og længst! Lad os derfor tænke og handle uortodokst!

Vi har alt for længe bildt os ind - og ladet os bilde ind - at vi kører BMW med turbo og automatgear i overhalingsbanen, mens de faktiske realiteter snarere har heddet Lada af ældre årgang dårligt vedligeholdt - og som ville få klippet pladerne ved en paragraf 77-kontrol! Derfor trækker vi nu ind, hvor vi retlig hører hjemme: I slæbesporet - samtidig med nedskiftning til lavere gear! Måske holder vi ind på en rasteplads, for at bilen og vi kan få pusten igen.

På almindelig folkeskolelærerdansk betyder det: Der, hvor vi før løb, går vi! Der, hvor vi før arrangerede møder, sætter vi os ned og drikker en kop kaffe! Der, hvor vi før styrtede af sted til et kursus, tager vi en tur til stranden! Og lignende.

Niels Christian Christensen

Hjørring