Om hovedstyrelsens manglende standhaftighed over for arbejdsgiveren i forhandlingerne om den decentrale løn kan betegnes som imponerende købmandskab, således som Folkeskolens redaktør udråber det til i sin leder i nummer otte, er der vist delte meninger om.

Derimod kan redaktørens udlægning af aftalen betegnes som et imponerende købmandskab for så vidt angår markedsføringen af resultatet.

Regningen sidste gang var, som redaktøren skriver, 0,48 procent. Den nye regning er på (mindst) 0,70 procent. Det bedyrer redaktøren, vi har fået billigt, men straks efter anfører han, at vi har betalt med de penge, vi betalte ved sidste overenskomst. Vi har altså betalt!

Redaktøren anfører så, at det er aftalt, at penge, som tilkommer lærerne, men som ikke bruges, føres tilbage, så de kan gavne DLF's medlemmer. Ethvert medlem kan ved at læse aftalen mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og Kommunernes Landsforening forvisse sig om, at der ikke er aftalt noget som helst i den retning mellem parterne.

Redaktøren mener at vide, at der laves masser af underbetalt arbejde ude i kredsene. Hvis der generelt menes, at lærerlønnen er for lav, kan jeg være enig, men dette skal jo klares ved centrale forhandlinger. Ud over prøveakkorden, som vi ikke måændre ved aftale ude i kredsene, kunne det være interessant at høre nærmere om, hvilke underbetalte områder redaktøren tænker på. Mener redaktøren, at kredsene/tillidsrepræsentanterne har lavet aftaler, hvor der er vild uoverensstemmelse mellem det aftalte timetal og den arbejdsbeskrivelse, der hører til opgaven?

Vist er der arbejdsopgaver, hvor kommunen, hvis den afsatte mere tid, kunne få opgaven udført tilfredsstillende. Er det her, redaktøren mener, vi skal ind med vore overenskomstpenge?

Redaktørens tanker om uløste opgaver ude i kommunerne, der venter, er også interessante. Er det redaktørens idé, at vi fremover ved overenskomstforhandlingerne skal afsætte en del af vores tilforhandlede lønsum til at løse de opgaver, kommunerne slet ikke har villet afsætte midler til at få løst?

Redaktøren forbigår i største tavshed, at lærerne i den enkelte kommune ikke på forhånd er sikret så meget som en eneste krone af den lønsum, vi betaler den decentrale løn med, ligesom han bagatelliserer, at vi med aftaleresultatet siger ja til en udvidelse af mulighederne for individuel aflønning. Tror redaktøren virkelig, at kommunerne er med på at fordele pengene ligeligt blandt medlemmerne? Kan redaktøren henvise til blot en kommune - i Danmark - hvor fagforeningerne, der er gået med på ordningen, har undgået individuelle løntillæg?

Fedterøvstillæg mener redaktøren tilsyneladende, vi kan undgå ved at påpege, at pengene kan bruges til alt muligt andet - imponerende! Tror redaktøren, at kredsene er den eneste part omkring dette spørgsmål? Man skulle næsten tro, at redaktøren i sin glæde har glemt, at der sidder en forhandlingsmodpart på den anden side af bordet. Vel at mærke en modpart, der for det første sidder på pengekassen og for det andet sidder med argumentet: 'Vi har mange andre organisationer, der gerne vil have øget del i midlerne'.

Heroverfor kan vi så sætte en manglende konfliktret på området!

Svend Lau

kredsstyrelsesmedlem

Gladsaxe Lærerforening

Svar:

Det er korrekt, at 'vi har betalt'. Men der betales vel at mærke med penge, som var afskrevet.

Det er også korrekt, at der intet står i aftalen om, at ubrugte penge skal føres tilbage. Det er aftalt og ført til referat på lønmodtagerside.

Resten handler om en forskellig vurdering. Mit udgangspunkt er, at DLF's kredse er (mindst lige så) stærke og professionelt arbejdende (som for eksempel BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) eller HK (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark)).

Jeg er overbevist om, at kredsene véd, hvor der betales for lidt eller slet ikke for lærerarbejde. Og hovedandelen af de penge, som man eventuelt ikke vil eller kan bruge i Gladsaxe, kommer så alle lærere til gode.

-th