Kære Karl Brøcher.

Du mener i Folkeskolen nummer otte, at jeg ikke kan læse, at jeg er sarkastisk, opholder mig i et elfenbenstårn, at jeg 'klamrer mig' (som en druknende til sin redningskrans) til konklusionerne i DPIs rapport og at jeg 'plat' afstår fra at finde forklaringer. I dit første indlæg kaldte du mig en 'ordvæver' og sammenlignede mig med skrædderne i 'kejserens nye klæder', der bevidst, for egen vindings skyld, forsøger at føre såvel kejseren som hans befolkning bag lyset. Det er umiddelbart ikke det bedste udgangspunkt for en dialog, men jeg prøver alligevel.

Jeg beklager, at du har følt dig stødt over mit svar på dit indlæg. Det var ikke min hensigt. Jeg forsøgte blot at ramme den eventyrstil, du selv lagde op til.

Du undrer dig over, at du først nu får svar på nogle af dine spørgsmål, men der må jeg melde hus forbi. Størstedelen af de spørgsmål du stiller, vil du kunne få besvaret ved at læse rapporten: Den grimme ælling og svanerne? Men også i en række tidsskrifter er dette - og mere til - behandlet (se note).

Men lige netop spørgsmålet om, hvorfor de danske tredjeklasseelever læser dårligere end tredjeklasseelever i det øvrige Norden, er ikke helt enkelt at svare på. Som du ved så godt som nogen, så er skolen ikke sammenlignelig med en fabrik. I skolen er der tale om mennesker, under udvikling, i interaktion. Netop derfor skal man være på vagt over for folk, der hævder at have fundet de vises sten, med enkle løsninger på komplicerede problemer. IEA-undersøgelsen kan ikke vise årsagen til, at danske tredjeklasseelever læser dårligere end tredjeklasselever i det øvrige Norden - for sådan én årsag findes ikke. Men den kan vise noget om, hvad det ikke skyldes. Og dermed er vi allerede et stykke vej. Noget klogere bliver vi forhåbentlig til sommer, når rapporten fra Nordlæs-undersøgelsen kommer. Denne undersøgelse ser nemlig nøjere på begynderundervisningen i tre nordiske lande. En beskrivelse af Nordlæs, samt af mange andre spændende projekter, kan findes i DPI's projektoversigt, som tilsendes gratis på opfordring (telefon 3181 0140).

Om du vil tro på undersøgelsen eller ej, bliver din egen sag. Men hvis du i fuld offentlighed vil erklære den for uden værdi, bør det ske på et solidere grundlag end avisernes overskrifter. Ellers risikerer du at ende som kejseren. At en stor del af landets lærere og kommuner har taget rapporten til sig, vidner aktiviteten på læseområdet om. Der afholdes kurser om læsning som aldrig før, der er læseudviklingsprojekter i gang i en lang række kommuner, og Læse-Stavekonsulenternes Landsforening har netop foretaget en undersøgelse, der viser, at 100 af landets 275 kommuner har særlige aktiviteter/foranstaltninger i gang for at styrke læseundervisningen på begyndertrinnet. Så der er håb om, at vi er på ret vej, og at børn i den danske folkeskole kan få lært at læse inden slutningen af tredje klasse. Og det er vel egentlig det, det hele handler om.

Jan Mejding

seniorforstander ved

Danmarks Pædagogiske Institut

Note: Efter at rapporten: Den grimme ælling og svanerne? udkom, var der en debat om den i Folkeskolen s spalter, som gav en ganske grundig forklaring på, hvad der er undersøgt og hvordan. Du kan også læse tidsskrifterne Uddannelse, nummer 1, 1995; Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nummer 1, 1995; KVAN nummer 41, 1995 - siden udkommet som antologi. Endeligt kan du se i Undervisningsministeriets rapport: Råd til bedre læsning, 1993 eller i Undervisningsministeriets temahæfte nummer 10 om læseundervisningen: Læsning - hvordan får vi godt begyndt? De sidstnævnte tager også hul på problematikken om hvorfor?