Lønnen er skolens gøgeunge, skriver Bertel Haarder i et indlæg i Jyllands-Posten den 18. februar, og skolens lønkonto er skyld i, at eleverne ikke kan få computere. Og så spoles der ellers tilbage: Vi får en beretning om, hvordan en skole i Skotland anskaffer sig teknisk udstyr ved at spare på lønkontoen. Slutningen er forudsigelig: Fornuftens sejr over ufornuften. Alle bliver glade - alt ender i fryd og gammen. Den tidløse opbyggelige almanakhistorie. Blot mangler tællelyset og en oplæsende gammelfar med irrede briller og medlevende tilhører med blanke øjne og røde kinder!

Så 'gode' vil vi også være!

Intet er så let som at udtænke gode råd, intet koster så lidt - intet er så ubrugeligt og overflødigt.

Hr. Bertel Haarder! Du vil blandt andet spare på vikarudgifterne. Korrekt, der er penge at spare - cirka 180.000 kroner årligt per styk for det mest nødvendige og mest nedslidende job i skolen overhovedet.

Det er mindre, end du hæver i årlig livsvarig ministerpension - for ikke at røre en finger (samtidig med du lønnes fyrsteligt for dit dobbeltjob i EU-Parlamentet og Folketinget). En pension, som du har oppebåret i mange år og fremdeles vil oppebære. Et beløb du føler dig i din fulde ret til at indkassere, fordi det findes der regler for, som du selv har været med til at vedtage, og som du og konsorter dragevogter og aldrig kunne drømme om at ændre, for her er det det politiske broderskabs regler, der gælder! Hvordan vil du forlange, at jeg som skatteborger og lavtlønnet tjenestemand skal tage dine bekymringer for samfundshusholdningen - inklusive skolernes computerforsyning - alvorligt, når du selv har begge arme i klejnekassen til op over albuerne?

Forstår du da ikke, hvorfor en af nationens mest udbredte epidemiske sygdomme hedder politikerlede?

Hvis I 'ansvarlige' gik foran med handling i stedet for katedraler af ord, ville I blive troet seriøst. I minder en hel del om munkene i den katolske tid, der prædikede afholdenhed og moral for almuen, medens de selv mæskede sig med, hvad livet kunne byde på!

Derfor gør dine gode råd og forslag ikke det mindste indtryk på mig. Træd dog i karakter, mand! Vis, din bekymring for folkeskolens computermangel ikke kun er det sædvanlige populistiske vås. Brug din ministerpension eller bare halvdelen til at købe computere for, indtil du når den 'virkelige' pensionsalder.

Jeg vil gætte på, at en stor del af skolerne i din valgkreds efterhånden vil blive forsynede.

Måske vil nogle af dine politiske søstre og brødre endda følge det gode eksempel!

Niels Christian Christensen

Hjørring